Men er det altid Vores venner, der er de sande venner? I diverse rådgivningscentre har man dagligt kontakt til mange triste folk, der har brug for en ven at tale med, men de har ingen sådan rigtige venner. Så det er nok delt meget forskelligt op - Nogen har gode venner, der kan trækkes på, når livet er svært, og andre ejer ikke et venskab af reel karakter, og må derfor ty til de professionelle.
Jeg har før omtalt min glæde over sang og musik og deltagelse i sangarrangementer. Der sker gode påvirkninger i Vores liv, når vi synger. Men ud over sangen sker der også noget andet i de fleste tilfælde i forbindelse med sang, vi får nye og rare venskaber med de personer, som vi synger sammen med. Jeg vil her komme med et eksempel på den gode og rare stemning ved et sangarrangement!
I Sct. Mortens Gaard (Sct. Mortens Kirkes Sognegaard) synges der cirka en gang om måneden - forår og efterår, og der er næsten hver gang fuldt hus. Her mødes man med dem, som man kender og ikke kender og synger sammen. Da disse sangeftermiddage startede op, kendte nogen hinanden på forhånd, men det var langt fra alle, der havde en god ven med, som de kunne glæde sig til at opleve "Den Danske Sangskat" sammen med, men det blev der hurtigt lavet om på. Det der før var tænkt som et event med underholdningsVÆRDI, blev pludselig en eftermiddag med stor LIVSVÆRDI. Nu mødes man, synger selvfølgelig rigtig mange nye og ældre sange og salmer, der bliver talt på livet løs, og man hygger sig ved bordene. Det er her, at man får de sidste nyheder om børn, børnebørn og oldebørn, og hvad der er sket siden sidst. Gode venskaber bliver skabt og styrket. Og Menighedsplejen der står for disse arrangementer har et fælles motto, og det lyder: "Enhver fugl synger med sit næb, og det er da vigtigt at huske på, for venner accepterer nemlig hinandens forskelligheder".
Et venskab er en gave. Det gode ved lange venskaber er jo, at vi kender hinanden, rigtig godt endda. Selvom man til tider er forskellige steder i livet, nogle prøver lykken og rejser ud, og andre stifter familie og får børn, så er vi måske fysisk fra hinanden i en del år, men kan så pludselig være tæt på hinanden igen, og venskabet fortsætter som om intet er sket - som om der ingen adskillelse har været.
I et godt venskab er man tryg og afslappet i hinandens selskab. Der er tillid og man kan grine sammen, og én af de gode ting er, at man er sikker på at få det at vide, hvis man laver noget godt eller dårligt i livet. Vores sande venner er ærlige overfor os!
Venskaber parmæssigt
Hvad sker der med Vores venskaber parmæssigt, altså de vennepar som vi ses med, spiser middage med og drikker et godt glas vin med i haven på de lyse sommeraftener, dem vi taler med på godt og ondt, hvis vi pludselig IKKE er et par mere? Hvad sker der med disse parvenskaber? Hvis den ene i forholdet pludselig dør, er det hele så det samme som før? Kan de tilbageværende TRE så stadig være venner og ses på samme måde som før? De fleste vil svare JA til, at der ingen ændring vil være, for vi danskere er som generation både åbne og tolerante, og vi vil da aldrig lade Vores venner i stikken. Men det er langtfra sandheden! Jeg taler tit med yngre og ældre kvinder, dem der er blevet single eller enker, og der sker en ændring i disse venskaber, som de parmæssigt har haft, og i de fleste tilfælde udebliver invitationerne over tid. Nu nævner jeg lige kvinderne, men dette problem er sikkert også det samme hos mændende, når de bliver alene.
Jeg tror på, at det drejer sig om, hvordan parvenskabet har været, da alle fire mødtes, hvad tiden efterfølgende vil byde på. Hvis vi sørger for at gå ud og oplever ting uden Vores partner, går i biografen eller på café med veninderne, så er der størst chance for, at vi bliver set som "OS SELV" og ikke kun den ene del af et par!
Kan vi være venner med Vores børn?
Kan vi og skal vi være venner med Vores børn? I 1970'erne blev der lagt op til, at vi skulle have venskaber med Vores børn. Mødre og døtre skulle være veninder, og fædre og sønner skulle være gode kammerater. Børnene blev inddraget i for mange "voksenforhold", og det forholder sig sikkert stadig sådan i nogle familier, men sådan et venskab er absolut ikke sundt. Jeg mener dog godt, at man kan have nære venskaber med ens voksne børn. Min datter Annemette og jeg deler mange fælles interesser som biograffilm, cafébesøg på de gode kaffesteder, hjemmelavet is og spændende foredragsarrangementer.
Så hvis man bruger sin sunde fornuft og mærker efter, så kan det godt lade sig gøre at have gode venskaber med ALLE, hvis kemi og de gode energier er tilstede! Men ens børn (under 15-18 år) skal man ikke have voksenvenskaber med, og børn skal slet ikke involveres i de -voksnes forhold!
Jeg vil slutte mit BLOG indlæg med et lille citat:
Hvis to venner beder dig om at afgøre en
uoverensstemmelse, så sig nej, for du vil
miste en ven; På den anden side, hvis to
fremmede beder dig om det samme, så sig
ja, for du vil vinde en ven.
Augustin (teolog og kirkefader, 354-430).
HUSK, tag ikke Jeres venskaber for givet, vær nysgerrige og åbne på hinanden og plej de gamle venskaber. Men vær så heller ikke bange for at være åbne over for nye venskaber, måske er din nabo eller den person du sætter dig ved til den næste fest, den fortrolige ven som du hele livet har søgt efter.
Tak fordi du læste med. Pas på hinanden og på gensyn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar