Hip Hurra for Lise

I min verden skal man huske at beskæftige sig med de positive ting, der byder sig. Man kan ikke helt afskrive sig de mindre gode ting og oplevelser i livet, men med et lyst sind når man langt.

I dag, torsdag den 14. juni, fylder journalist og forfatter Lise Nørgaard 101 år. Lise er trods sin høje alder et meget aktivt menneske, der tager imod de mange oplevelser, der byder sig for hende. Nu vil nogle måske tænke, at Lise jo har haft et nemt liv. Hun har haft mulighed for at arbejde med den hobby, som hun begyndte at brænde for ret tidligt i livet - nemlig journalistikken. Via de mange bogudgivelser har hun mulighed for at bestemme en smule mere selv, hvad hun vil deltage i og ikke deltage i. Når der er økonomisk overskud på bankkontoen, er det hele jo lidt sjovere, det ved vi alle. Men livet har jo ikke altid være let for dagens fødselar, hun har kæmpet for, at hendes fire børn ikke skulle være en hemsko for karrieren.

Jacob Wendt Jensens biografi fra 2017 om Lise Nørgaard

Hvis vi dykker tilbage i historiebøgerne, så ved vi alle, at i Lise Nørgaards ungdom og voksenliv var kvindens pligt i livet at passe børn, mand og hus. Sådan var det bare, og de fleste kvinder fandt sig i det, og andre faldt det måske også mere naturlig, for at være hjemmegående husmor. Men Lise ville noget mere, hun ville arbejde og lære at køre bil!

Hip Hurra for Lise

Sidste år holdt Lise Nørgaard flere store fester i anledning af 100 års dagen. Der var blandt andet stor fest på forlaget, der udgiver Lises mange bøger - nemlig Gyldendals Forlag. Og direktør Torben Træsko bød indenfor til fest i Korsbæk på Bakken. Lise Nørgaard nød det hele, men i år har dagens fødselar skruet en smule ned for fest og farver, men ingen tvivl om, at Lise stadig brænder for serien Matador, så derfor er det igen i år oplagt, at der skal festes i Korsbæk. På søndag den 17. juni kl. 12.00 er der byfest i Korsbæk, her skal dagens midtpunkt overrække "Lise Nørgaard-legatet på 20.000kr. Legatet, der uddeles til en person, der i særlig grad har bidraget til at værne om naturen eller fremme kulturen, blev indstiftet sidste år, altså i 2017, i anledning af 100 års fødselsdagen. Sidste års modtager var Sebastian Klein, der blandt andet er kendt for børne-tv-programmet "Naturpatruljen", hvor han spillede Dr. Pjuskebusk. Hvem legattet skal overrækkes til i år, det bliver offentliggjort søndag eftermiddag på Restaurant Postgaarden i Korsbæk på Bakken, hvor det er muligt at deltage ved køb af dagens "Eftermiddagskage-buffet", men her er det nok en god idé at bestille bord på forhånd, hvis man vil være tæt på festens midtpunkt.

Med mor bag rattet

Lise Nørgaard (dengang Jensen) startede tidligt med at skrive, men alle de tekster og manuskripter som hun sendte til forlagene blev vraget, så rigtig meget papir blev brændt i  kaminen, da skriverierne i forlagenes øjne ikke duede, og i Lises optik var det en ommer. Hun var stædig, men hun vidste også, at hun kunne skrive, så hun blev heldigvis ved, og det er vi mange, der er glade for i dag.
I 1959 udgav Gyldendals Forlag romanen "Med mor bag rattet", og det var så Lises debut, og den bog bliver fra starten af en stor læsersucces. Denne roman blev senere - i 1965 -udgivet som film af forfatter og instruktør Erik Dibbern. I årene efter første udgivelse, går det så slag i slag. Mange ord er skrevet, og det er svært at fremhæve få romaner og manuskripter ud af de lange lister med udgivelser, men de to erindringsbøger "Kun en pige" (1992) og "De sendte en dame" (1993) er velkendt læsestof og står på reolerne i rigtig mange danske hjem.

Når man som Lise Nørgaard, når en flot alder af 101 år, er der så fortalt de livshistorier som der burde? Journalist og forfatter Jacob Wendt Jensen skrev sidste år bogen "Lise Nørgaard: De første 100 år". I denne  medrivende biografi fortæller Lise åbent og meget ærligt om sit liv, sin karriere, sin familie, sine ægteskaber - og selvfølgelig Matador. Her er et portræt af en kvinde, der er født med en ukuelig og insisterende livsglæde. Lise har hele livet arbejdet som en hest, men som hun selv har nævnt adskillige gange gennem årene, så har arbejdet aldrig været en sur pligt.

Historierne om Lise er kendt, men det gør dem ikke mindre gode til et genlæs, og hvis du ikke allerede er grebet af Jacob Wendt Jensens bog fra 2017 om Lise Nørgaard, så kan jeg kun anbefale dette imponerende værk. Her er der plads til både alvor og humor undervejs. Og det er vel i realiteten det, som livet drejer sig om, og det er nok derfor, at vi nogen gange opfatter, at andre går gennem livet på en mere let måde. Nøgleordet kunne være smil og positivitet. Når der melder sig en negativ tanke i Vores liv, så skal vi skynde os at tænke positivt 2-3 gange efterfølgende. Nogle vil her tænke, at hvis livet er svært og fuld af modgang, så er det sørme svært at smile, men det er faktisk ikke helt umuligt. Det kan lade sig gøre! Jeg kendte en vidunderlig dame, som nåede at blive 101 år, hun døde desværre sidste år, men hun havde da også oplevet modgang og negativitet i livet, men hun var det mest positive og glade væsen, som jeg har kendt i livet. Så det kan altså godt lade sig gøre at være positiv midt i alt det negative. Tænk over det, når det hele er håbløst.

Her i eftermiddag (14/6-18) er det muligt at gense Per Wennicks to Dokumentar-udsendelser fra 2007 "En kultiveret rappenskralde" på DR K fra kl. 16.10, hvor del 1 og 2 sendes i forlængelse af hinanden. Her bliver vi ført igennem Lise Nørgaards spændende liv, og hører om hendes liv på godt og ondt.

Hvis du ingen sommerplaner har, og gerne vil lidt nærmere på dagens fødselar, så kan du tage forbi Roskildes gågade - Algade - og hilse på Lise Nørgaard. I september 2010 blev der nemlig opstillet en bronze statue af dagens fødselsdagsbarn. Lige midt på en bænk på Algade kan du altså sidde og få en sludder med Lise. Velkommen forbi i dag eller i morgen, dagens 101 årige midtpunkt render ingen steder, og hun har tid, når du har tid!

Mine slutord i dagens BLOG indlæg vil være; Kære Lise, et stort tillykke på din 101 års fødselsdag i dag. Og tak for dine berigende ord gennem tiden...

Tak fordi du læste med. Pas på hinanden og på gensyn.

Lad os tage benene på nakken

Løb i forskellige former er de seneste år blevet et stort hit, og det er sundt at få rørt sig. Alle burde røre sig mindst 30 minutter om dagen - få pulsen op, så man mærker, at man har været i sving. Far og mor løber, og der bliver flere og flere steder i Danmark afholdt børneløb, hvor de små kan være med på den nye trend, på passende længder af ruter og hvor der er skærmet af, så trafiksikkerheden er i orden. De fleste børneløb er med ruter på mellem 1-3 km, og her i maj og juni kan hele familien Danmark løbe sammen i forskellige løbstyper.

I weekenden, her har der været afviklet to løb i Københavnsområdet. Det ene er et børneløb - Pjerrotløbet - som foregik i forlystelsesparken Bakken i Klampenborg nord for København i dag søndag d. 10. juni. Bakken og Hjerteforeningen var som de andre år sammen om at arrangerer løbet, og starten gik kl. 10.00. Alle børn under 14 år kunne deltage, og forældre og bedsteforældre kunne løbe gratis med, når børnene havde købt startmærke. En god kombination af motion, frisk luft og at støtte et godt formål, og måske var der plads til lidt sjov i den gamle forlystelsespark efterfølgende.

Løb er ikke kun underholdning og sjov, men kirkerne i Københavnsområdet viser sig alligevel lidt med på noderne, da studenterpræsterne på Frederiksberg i tæt samarbejde med Frederiksbergdagene og Frederiksberg Provsti og Københavns Stift havde arrangeret "Lutherløbet" der også løb af stablen i dag søndag den 10. juni kl. 13.00, hvor der var start og mål i Lindevangsparken på Frederiksberg. Lutherløbet er et festligt, folkeligt og fornøjeligt motionsløb for hele familien. Studenterpræst på Frederiksberg, Søren Bruun, som arrangerer Lutherløbet udtaler på løbets Facebookside: "Det er lutter løb og leg".

Jeg er meget imponeret over, at Frederiksberg Kommune i samarbejde med kirkerne i bydelen kan arrangerer sådan et godt tiltag, for det er nemlig vejen frem, hvis Folkekirken skal bestå i årene frem. Man skal som kirke være klar til at prøve noget nyt, og jeg ved godt, at det er svært, når man er vant til, at tingene kører på en bestemt måde. Et løb arrangeret af kirken er for mange menighedsrådsmedlemmer ret grænseoverskridende, men der skal hele tiden en smule nytænkning til. Det er nogle sogne så bedre til end andre. Det drejer sig om åbenhed uden, at kirkens værdigrundlæg skrider, og det kan godt lade sig gøre, hvis man er åben og imødekommende overfor nye idéer. Og så skal man inddrage flere frivillige i arbejdet med at trække sognebørnene til kirkerne.

Dagens Lutherløb fik hjælp af standupkomiker Sebastian Dorset til den fælles opvarmning inden starten, og borgmester i Frederiksberg Kommune, Jørgen Glenthøj, "skød" løbet i gang kl. 13.00, så det har efter billederne at vise været en rigtig rar dag. Nu er det jo lidt sent at komme med en anbefaling om at deltage i de løb, der er afviklet i denne weekend, men så kan man jo glæde sig over at kunne deltage næste år, da Lutherløbet er en  tilbagevendende aktivitet på Frederiksberg. Fællesskab skaber jo forståelse for mange ting her i livet. Lad os komme hinanden ved!

Royal Run

Flere steder i Danmark er der folkefester omkring større løbsarrangementer. Mandag 2. Pinsedag havde flere end 70.000 danskere i udvalgte byer iført sig løbesko og løb med Danmarks Kronprins, i anledning af den kongelige fødselsdag. Her var der tale om en ægte folkefest, hvor danskerne gik sammen om en god sag. "Royal Run" var for alle uanset løberfaring, og man kunne vælge at gå eller løbe de to distancer; Den ene rute, der var på "One Mile" der svarer til 1.609 km, eller for de mere garvede løbere der kunne løbe 10 km.

Med det store antal af deltagere, så var løbet her det 8. største løb i verden, og det er da positivt, syntes jeg, at Danmark bliver sat på verdenskortet på denne elegante måde. Når der er gode ting at nævne om Vores rare land, så skal vi også gøre os umage for at fortælle om det vidt og bredt. Danskerne løb med Danmarks kommende konge og de mange, mange deltagere beviste, at motion er vejen til et sundt liv. Og en gang imellem er det sundt at stille sig op og turde skabe konkurrence, så er det måske også lidt lettere at komme med i forskellige aktiviteter, for vi vil jo helst ikke stå tilbage for noget. Hvis naboen skal løbe til byens motionsløb, så skal vi også, og vi skal gerne løbe lidt længere end ham eller hende - bare en smule længere.

Hvorfor er det så sundt at løbe? Jeg vil her skynde mig at nævne, at selvfølgelig gælder folks sunde fornuft her omkring, hvad ens krop kan tåle af fysisk påvirkning. Hvis man starter som ny løber, så skal man nok ikke give den gas med et marathonløb lige til at starte med. Små slag og husk at lytte til kroppens signaler.

Kan det være farligt at løbe?

Der var engang - i slutningen af 60'erne, hvor læger og forskere var ude med advarsler mod "Jogging", der var udtrykket for løb dengang. Hvorfor skulle man dog gå ud og advare mod noget der i dag er vist, at der fremmer sundheden hos mange, jo det gjorde man, fordi der var en militærmand der faldt om med hjerteproblemer og døde ved et Eremitageløb. I den forbindelse var udmeldingen efterfølgende, at løb var direkte sundhedsskadelig, når en sund og rask mand kunne dø af at motionsløbe.

I mere end 40 år har forskerne så gransket i løb og løbsvaner, og man er kommet frem til, at løb ER sundt, og at man med sund fornuft kan dyrke denne sport. Statistikkerne fortæller, at mænd lever 6,2 år længere, hvis de motionsløber og kvinder lever 5,6 år længere. Jeg tror personligt på, at det ikke kun drejer sig om løb, det drejer sig også om at dyrke lidt motion og være aktiv dagligt. En god gåtur giver måske ikke helt så meget som en løbetur, men det vil stadig styrke Vores krop og velvære at dyrke sport. Vi må bare huske, at overanstrengelse kan belaste Vores hjerte, hvis vi presser Vores krop for hårdt.

Der findes en del jokes og udtryk om løb, nogle er sjove, andre platte og noget af det der siges er brugbart, andet er bare "fyldstof" i en travl hverdag. Der er ingen tvivl om, hvad udtrykket "tage benene på nakken" betyder, men hvor stammer det fra, og hvornår hørte man det første gang? Det ældste eksempel er fra 1816, men der er ingen nærmere forklaring på, hvem der opfandt udtrykket, og hvad meningen var ud over at skynde sig og få fart på. Og de der "ben på nakken" kan man jo gætte sig til. For løber man ifølge udtrykket så hurtigt, at benene faktisk lander på nakken? Næh, det er nok bare en talemåde, som vi har taget til os! Vi kender også dette udtryk fra tysk, hvor de siger "die Beine in die Hand (eller unter die Arme) nehmen".

Den amerikanske talkshowvært og marathonløber, Oprah Winfrey, har udtalt: "Løb er den bedste metafor for livet, for du får det ud af det, som du lægger i det". Og det drejer sig jo om at blive motiveret for at røre sig og derefter at vælge den motionsform, der passer ind i Vores liv. Krop og sind skal kunne følge med, og det skal jo være en glæde at dyrke en sportsgren - Ikke kun en hård pligt.

Tak fordi du læste med. Pas på hinanden og på gensyn.