Det dufter lysegrønt af græs

Det er ikke altid, at min BLOG kan og skal lægge indlægsplads til de arrangementer, som jeg deltager i. Ofte er det pga., at jeg prioterer, hvad der kan være relevant for dig 'kære læser' at læse om!

I fredags deltog jeg i 'Aftenkirke' i Sct. Mortens Kirke i Næstved. Normalt byder aftenkirke indenfor til et frirum, hvor det er op til hver enkelt gæst at benytte kirkerummet til ro, nysgerrighed og få lov til at fordybe sig i den flotte kirkekunst. Aftenen hviler på det kristne budskab, og med deltagelse af to engagerede sognepræster; Mette Blomgren (Sct. Mortens Kirke) Og Ingrid Sofie Rosengren (Snesere- og Everdrup Kirke), så var der denne aften samtidig mulighed for at møde en præst, der er uddannet i sjælesorg.

Ud over ro og fordybelse var der også underholdning med sang og musik. Pedersborg Kirkes Ungdomskor underholdte i en times tid, med et bredt repertoire fra den danske sangskat. Flot korsang fra disse unge korsangere, der gjorde aftenen og kirkerummet smukt og stemningsfuldt. Pedersborg Kirkes Ungdomskor består af godt 30 medlemmer i alderen 15-22 år, men det var dog ikke alle kormedlemmerne, der var til stede i Næstved denne aften, 14 deltagere var udvalgt, men det var helt igennem en berigende aften, hvor kirkerummet blev lyst op af stemmer med toner af danske forårs-, sange og salmer. Koret blev ledet med professionel hånd af dirigent Solveig Bjergkvist, som har en stor kor-aktivitet i Pedersborg Kirke med både børne-, pige- og ungdomskor.

14 korsangere fra 'Pedersborg Kirkes Ungdomskor' -
Foto: Annemette Caspersen (C)

Koret sang satser af den engelske komponist Bob Chilcott, men smukke sommersalmer blev det også til, blandt andet salmen "Det dufter lysegrønt af græs", der oprindelig er en svensk salme, der blev skrevet af digter og kritiker Carl David af Wirsén i 1889. Originaltitlen er "En vänlig grönskas rika drakt", der er bygget videre på, og den version vi kender i dag "Det dufter lysegrønt af græs" er oversat og gendigtet af Johannes Johansen, der var præst, domprovst og biskop før sin død, som 86 årig i februar 2012.

Intet BLOG indlæg fra min side uden, at der sniger sig en smule viden eller historie med, så det kommer der også lidt af her på falderebet i mit skriv!

I Sct. Mortens Kirke er der både plads til glæde og sorg, og præsterne kan rumme både de gode og mindre gode ting, der naturligt sker i livet! Mit råd er at bruge præsterne i dit sogn til de samtaler, der brænder på. I Sct. Mortens Kirke er der tilknyttet tre sognepræster; Søren Fahnøe Jørgensen, der er Kirkebogsførerende og begravelsesmyndighed. Det er altså ham der sørger for, at alle kirkelige handlinger bliver registreret korrekt. Denne titel bliver ofte forkortet "Sognepræst (KBF)". Og så to kvindelige sognepræster; Mette Blomgren (ansat i 50% stilling) og Anna Helleberg Kluge (provst ved Næstved Vestlige Provsti og ansat i 50% præstestilling).

Søren Fahnøe Jørgensen i samtale med en ung student -
Foto: Helle Madsen (C)

Præsteprocession fra Mette Blomgrens indsættelse i Sct. Mortens Kirke -
Foto: Annemette Caspersen (C)

Provst Vagn Birk Jensen holder tale for Anna Helleberg Kluge til hendes indsættelse -
Foto: Annemette Caspersen (C)

Nu tænker du måske, hvad forskel der er på en Kirkebogsførende Sognepræst, og en Sognepræst? Før 1981 var en sognepræst i Den Danske Folkekirke den øverste og dermed ansvarlige præst i et sogn. Hvis der så var flere præster ansat i sognet, blev de øvrige kaldt kapellaner eller andenpræster. Efter 1. maj 1981 har samtlige præster, som er ansat i Den Danske Folkekirke fået titel af sognepræst.

Jeg vil slutte mit BLOG indlæg med de sidste fire linjer i første vers af 'Det dufter lysegrønt af græs':

...Guds sol går ind

i krop og sind,
forkynder, at nu kommer
en varm og lys skærsommer.

Tak fordi du læste med. Pas på hinanden og på gensyn.

Symbolikken i kirken

Aktivitetsudvalget i Sct. Mortens Kirke i Næstved har tit spændende arrangementer på programmet, og det var der også mandag den 14. maj, da tidligere museumsleder, Palle Birk Hansen, var inviteret til at fortælle om "Symbolikken i kirken". Sct. Mortens Kirke er en spændende kirke, hvor det smukke kirkerum og den sjældne kirkekunst giver god mulighed for at fordybe sig i historien for en stund, hvis man er interesseret i kirkekultur. Men hvorfor hedder Sct. Mortens Kirke, som den gør? Og hvornår startede det hele? Og hvad er der specielt ved netop denne kirke? Ja, det kan du høre lidt mere om i afsnittene neden under.

Sct. Mortens Kirke omtales første gang i 1280 og må derfor sandsynligvis være bygget og taget i brug før 1250, derfor mener man, at kirken er fra 1200-tallet. I 1200-tallet var der flere store bygningsarbejder i gang på Sjælland; Sct. Peders (i Næstved) nuværende kirkebygning ned mod Susåen og også den store Roskilde Domkirke blev opført i sten omkring 1250. I den tid lå status ofte i hvor store bygninger man kunne opføre, og hvilke materiale goder man havde i købstederne, så derfor var Næstved én af de byer, der blev betegnet som høj af rang.

Abel Schrøder d. y.

Når jeg træder ind i Sct. Mortens Kirke sætter Abel Schrøders udskæringer i altertavle og prædikestol da min nysgerrighed i højsædet - for især altertavlen er jo et kæmpe værk, der med sine 6 meters højde er opdelt i flere af Biblens påsketekster. Hvis hvert afsnit af skærearbejdet skal forklares her, så bliver det måske for trættende for nogen at læse med, så derfor er det muligt selv at læse detaljerne via det billede og tekst af altertavlen som jeg har valgt at vise for Jer her. Materialet stammer fra hæftet "Sct. Mortens Kirke", der oprindelig blev skrevet og udgivet i 1975, og senere er hæftet blevet redigeret og udgivet igen og igen - senest i september 2017, hvor denne udgave er fra.

Men i korte træk, så starter udskæring 1. nederst - på altertavlen med nadveren, hvor Jesus spiser det sidste måltid sammen med disciplene og frem til figur 12. øverst, hvor en statue af Jesus med verdenskuglen fuldender lidelseshistorien. Påsketiden er mørk og ikke særlig rar at tænke på, og der er nok flere der i dag vil sige, at Jesus da bare kunne have spillet med og ikke været så ærlig i de svar og gerninger, som han ytrede, da han levede på Jorden, men som sagt er/var der jo en større mening med det hele. Hvis ikke vi troede på noget - på hver Vores måde, så var der ingen der ville bruge kirken til dåbs-, konfirmations-, bryllups- eller begravelseshandlinger. Det hele kan jo ikke dreje sig om traditioner, og at det er en familieskik at få ens barn døbt f.eks., næh det drejer sig i bund og grund om noget større. Det handler om TRO, HÅB og KÆRLIGHED! For de fleste i hvert fald.

Sanct Martin af Tours

Kirken er opkaldt efter den legendariske Sanct Martin af Tours - oversat til dansk "Sankt Morten". Sankt Morten fejrer man i Danmark på Mortens Aften den 10. november. Ifølge legenden ville Martin af Tours ikke udnævnes til biskop, og derfor gemte han sig i en gåsesti for at undgå dette, men det skulle han aldrig have gjort, da gæssene skræppede så højt, at han blev afsløret af de tilhængere, der ville udnævne ham til biskop. Gæssene skulle have løn som fortjent, derfor skulle der gås på bordet hvert år på denne dag, og derfor spiser vi FUGL på denne traditionsaften hvert år.

I kirkens hvælving kan man se et flot kalkmaleri af Sankt Martin af Tours, der bygger på en anden kendt historie om denne helgen. Her er han soldat, siddende på sin hest, mens han skærer et stykke af sin officerskappe for at give den til en fattig tigger. Derfor er Sankt Morten helgen og patron for de fattige og tiggerne.

Symbolikken i kirken

Denne mandag i maj skinnede solen fra en skyfri himmel, da arrangementet begyndte, og der var lune i luften - der var endelig kommet sommer over Næstved. Som foredragets overskrift lød, så skulle der høres om "Symbolikken i kirken", og Palle Birk Hansen startede med at byde de interesserede gæster udenfor til en tur rundt om kirken, da det ikke kun er indenfor, at der er spændende kirkehistorie, men også uden på bygningen.

Jeg vil absolut anbefale mine læsere og andre interesserede at benytte Jer af rundvisning i Sct. Mortens Kirke, når den lejlighed byder sig. Og hvis chancen er der for en guidet tur med op i kirketårnet, der er fra 1400-tallet, hvor man kan se tårnurets værk, der antagelig er udført af Johan Diderich Galle, 1750, så skal man unde sig selv den oplevelse. Der er langt op, men det er flot og spændende. Vel oppe kan man nyde et flot vue over Næstved by. Der er tit nogen til stede, der gerne vil fortælle, så bare spørg!

Sct. Mortens Kirke, der altså blev bygget i 1200-tallet, ligger midt i Næstved by - lige ved begyndelsen til byens strøg - Torvestræde. Adressen er Kattebjerg 2, og der er længe åbent for dem der kunne være interesserede i at kigge indenfor. Tirsdag til fredag er der åbent kl. 10.00-16.30 og lørdag kl. 10.00-14.00. Disse åbningstider kan selvfølgelig ændre sig lidt, hvis der midt på dagen er kirkelige handliger som f.eks. en begravelse. Så er der lukket for en stund, men så kan man jo drikke en kop god kaffe på én af caferne tæt på. Der er altid personale tilstede i kirken, der kan svare på de mest gense spørgsmål, og ellers er der brochurer til fri afbenyttelse, så man kan læse sig til svaret på det meste. Og så er der handicapvenligt!

Tak fordi du læste med. Pas på hinanden og på gensyn.

Pinsefri

I kalenderen her i foråret er der fyldt med kristne fejringer. Vi lever jo i et travlt samfund, så den ro som jeg husker fra min egen barndom og ungdom, er ikke altid tilstede mere. Nu har butikkerne lange åbningstider og flere forretninger holder også åbent i helligdagene. Det er da rart at vide, at vi har et sikkerhedsnet, hvis vi nu skulle stå og mangle noget, selvom køleskabet er fyldt til randen med mad og andet rart, når helligdagene melder sig. Vi har tit handlet stort ind op til fridagene, men vi mangler alligevel altid noget!

Nu skal det hele ikke lyde som om, at man var mere kristne dengang, da jeg var barn - nogen vil sige mere hellige, men det var man ikke. Men der var mere ro omkring fridagene dengang, men det var jo nok fordi, at der var en begrænsning. Jeg syntes da også ind imellem, at det er rart nok, at Fakta lige har åbent 8-21 året rundt, men hvorfor føles det egentlig så rart, at vi kan handle ind når vi vil? Vi kunne jo nok nå det hele alligevel, det har man jo før formået, så det ville vi også kunne nu! Jeg tror det drejer sig om 'mig, mig, mig-generationen', hvor det er vigtigt, at vi har frit valg og store muligheder i livet, følelsen af at blive begrænset er jo aldrig rar.

Lige nu har vi fejret Pinsen, og det var rigtig rart med en pause og tid til at holde Pinsefri. Pinsemorgen er der hvert år flere der ser Pinsesolen danse. Men hvad er Pinsen egentlig for noget? Og hvorfor fejrer vi Pinse? Her kan du blive lidt klogere på historien omkring denne højtid, der som sagt er en kristen højtid, hvor man fejrer Helligåndens komme og fejringen sker altid over to dage - Pinsedag, der er søndag og 2. Pinsedag, der er mandag.

Første gang man fejrede Pinsen skete det i Jerusalem, hvor alle Jesus' disciple var samlet. Disciplene var jo de mænd, der fulgtes rundt med Jesus i de tre år, hvor han prædikede, og som efter hans død fortalte vidt og bredt om Jesus, hans liv og budskaber. Disciplene var stadig modløse efter Kristi Himmelfart, så de manglede troen på, at de også kunne løse den opgave som de var blevet stillet. De skulle nemlig ud i verden og fortælle, at Jesus var genopstået! Disciplenes syn på denne opgave ændrede sig, da Helligånden Pinsedag kom til jorden. Jeg vil ikke trætte Jer læsere med dette, så hvis I har interesse for dette, så kan man læse mere om de tekstord i Apostlenes Gerninger, kapitel 2.

Pinsen var oprindelig en jødisk fest, hvor jøderne mindedes Guds pagt med Moses på Sinaibjerget, da han fik lovens tavler. Den kristne Pinse opstod, da disciplene efter Jesus var faret til Himlen (Kristi Himmelfart), var samlet i Jerusalem og her mærkede de et pust fra Helligånden og begyndte så at tale mange forskellige sprog, selvom de indtil der kun havde talt deres modersmål, derfor kaldes denne hændelse for 'Pinse-underet'.

I forbindelse med Pinse-underet, sluttede omkring 3000 mennesker sig ifølge "Apostlenes Gerninger" sig til den kristne menighed. Og så blev det en tradition, hvor man talte dagene fra Påskedag til Pinsedag, der var 50 dage, så det blev altså det antal dage, der er, og altid skal være, mellem Påske og Pinse. Græske navne har det jo med at snige sig ind i ord og dets betydning, og sådan er det også med Pinse, der kommer af det græske ord 'Pentekoste' der betyder halvtreds. Pinsen kaldes også kirkens fødselsdag, da Helligånden gjorde det muligt at udbrede Evangeliet til alle folkeslag på denne dag.

Pinse er efter jul og påske kirkens tredje største højtid. Pinsen er lys modsat Påsketiden, der er mørk, både i Bibeltekster og salmer, og det er forståeligt nok, da Jesus lidelseshistorie jo er trist og mørk, hvor man ved Pinsetiden går sommeren imøde. Jesus er opstanden, og derfor forbinder mange højtiden med N. F. S. Grundtvigs Pinsesalmer. Jeg holder utrolig meget af salmen "I al sin glans nu stråler solen", det er en smuk salme, men der er jo flere andre lyse Pinsesalmer, som man hurtigt kommer til at syntes godt om. Og så er Grundtvig jo den salmedigter, der har skrevet allerflest salmer til Den Danske Salmebog, og næsten en tredjedel af salmerne i Salmebogen er enten digtet eller gendigtet af Grundtvig.

Ud over at nyde Pinsesolen og synge sammen, så er Pinsen også den højtid, hvor man spiser fisk. Det var den tidligere biskop, Jan Lindhardt, der indførte traditionen med at spise Pinsefisk. Han udtalte, at danskerne husker med maven, og det kan der da være noget om. "Jomfruhummeren" er årets Pinsefisk her i 2018. Biskop over Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, kårede årets fisk i Torvehallerne i København tredje tirsdag i maj.

Tak fordi du læste med. Pas på hinanden og på gensyn.

Fællesskab på en onsdag!

I Sct. Mortens Kirke i Næstved er der fællesskab og sammenhold. Det var der også onsdag den 9. maj, da der var inviteret til sogneudflugt til Korsør. Formiddagen var blevet brugt på at få dækket de lange borde, så man var klar til det store rykind med glade skovtursgæster kl. 12.30. Inden afgang var der frokost i Sognegaarden. 60 sognebørn havde tilmeldt sig denne tur ud i det blå, og alle deltagerne var spændte på turen og dens indhold, så der blev talt om løst og fast ved bordene, imens det lækre smørrebrød fra Meny i Østergade blev spist. Forventningerne til turen var høje. Meget høje!

Lækkert smørrebrød fra Meny i Østergade - Foto: Annemette Caspersen (C)

Sognepræst Søren Fahnøe byder velkommen - Foto: Annemette Caspersen (C)

Alle var glade og glædede sig til et af turens højdepunkter. Provst og sognepræst, Anna Helleberg Kluge var nemlig med på turen, hvor hun for en stund vendte tilbage til sin gamle arbejdsplads, Skt. Povls Kirke i Korsør, hvor hun glædede sig til at vise deltagerne rundt. Et andet højdepunkt på denne solskinsdag var ifølge sognepræst Søren Fahnøe, der også deltog på turen, den dejlige lagkage med massere af flødeskum, der blev serveret med rund hånd på eftermiddagens kaffested - Restaurant Sommerlyst.

Kaffebord med lækre lagkager på Restaurant Sommerlyst - Foto: Annemette Caspersen (C)

Næstekærlighed

Jeg vil ikke gå så meget ind i historien omkring Skt. Povls Kirke, men jeg vil i stedet for fortælle lidt om mit syn på fællesskab. Når man som kirke inviterer til skovtur eller andet arrangement, hvor det sociale aspekt burde være i højsædet, så er det altid en gambling. Og spørgsmålet er ved et givent arrangement som dette, om arrangørerne har et medansvar for, at alle har en rar dag? Her kan vandene være delte og meningerne være mange, men mit svar vil være JA selvfølgelig har arrangørerne i kirken, da et medansvar!

Alteret i Skt. Povls Kirke i Korsør - Foto: Annemette Caspersen (C)

Jeg har efterhånden deltaget i flere skovture og andre arrangementer i kirkeregi, hvor der er deltagere som kommer alene, og det kan godt være svært, når man ikke rigtig føler, at man kender nogen. Så spørgsmålet er også, om vi er gode nok til at være næstekærlige over for hinanden? For nogen kan et HEJ og få ords samtale jo være med til, at de får lyst til at komme og opleve fællesskab igen en anden gang. Nogen gange skal der så lidt til, at man kan gøre en forskel, så tænk over det næste gang, du møder én person du ikke har set før, eller måske kun kender af udseende, til et arrangement! Hvis man kommer alene, og der ingen direkte imødekommenhed er, så afholder det bestemt nogen fra at komme igen!

Fællesskab og frivillighed

I disse år taler vi så meget om KIRKEN, og hvad kirken er, og hvad den skal arbejde sig hen imod i fremtiden. Ved søndagens højmesser er det bestemt ikke i alle kirker, at sognebørnene står i kø for at udfylde pladsen på kirkebænkene, så vi må alle tage de nytænkende briller på, hvis kirken skal bestå i fremtiden. Fællesskab og frivillighed er absolut nødvendigt, hvis kirken skal bestå!! Og ikke bare frivillighed indbyrdes blandt menighedsrådenes medlemmer, men de rare folk fra menigheden, der kan hjælpe med de ting, som der er dele af deres kompetencer, det skal man benytte sig af. Nogle er rigtig gode til at bage lækre kager og ikke mindst æbleskiver med æbler, kanel eller citron og kardemomme til jul, hvorfor udnytter man ikke det noget mere, det ville give fællesskab! I bund og grund kunne man hjælpes ad og via salg af de lækre kager, så kunne man samle penge ind til et godt formål - Danmission, Folkekirkens Nødhjælp, UNICEF eller en anden organisation, hvor der er en relevant mening med det, der sker rundt om i verden. Hvis vi står sammen, så kan flere end først tænkes, hjælpes til at nå et fælles mål.

60 glade skovtursdeltagere nyder kaffe og lagkage - Foto: Annemette Caspersen (C)

Tilbage til emnet FÆLLESSKAB, hvor der ved denne kirkeskovtur også var et par deltagere, der stod lidt fortabt til at starte med, det lægger jeg mærke til, da jeg bruger min medmenneskelighed som observans sådan en dag, for vi har alle et ansvar for hinanden - også dem der ikke er direkte arrangører. Vi har alle ansvar for, at alle får en god tur. Her sker så dagens mirakel, alle kom til at sidde sammen med en "makker" der havde lyst til en snak. Så fra Næstved til "Restaurant Sommerlyst - Den Gamle Jagtkro" i Korsør, hvor kaffen og lagkagen skulle indtages, var der en livlig summen i bussen. Alle havde det rart og hyggede sig! Måske manglede der en munter og glad sang i bussen, men dette kan arrangørerne jo overveje at foreslå når der er skovtur igen til efteråret.

Skt. Povls Kirke

Da bussen kørte ind på Kirkepladsen i Korsør, ventede der deltagerne et spændende foredrag om Skt. Povls Kirke. Anna Helleberg Kluge havde glædet sig til at fortælle og vise frem, så tiden stod stille på en positiv måde i det stille moment, da kirkens liv gennem tiderne blev fortalt. I Skt. Povls Kirke er der højt til loftet og massere af plads. Kirken har ikke altid heddet Skt. Povls, og hvorfor nu ikke det? Mit BLOG indlæg skal ikke blive for langt og trættende for Jer som læsere, så jeg anbefaler, at I besøger min datter Annemettes BLOG, hvor hun lige har skrevet et spændende BLOG indlæg om Skt. Povls Kirke i Korsør. Klik på linket her → ANNEMETTES EVENTYR og besøg siden. Tak fordi du læste med. Pas på hinanden og på gensyn.

Provst og sognepræst Anna Helleberg Kluge holder foredrag om Skt. Povls Kirke
Foto: Annemette Caspersen (C)

Venner kom og se!

Jeg tænker tit over ordet VENNER! Og hvad er så en rigtig VEN? En person tæt på mig sagde engang, at en god og reel ven er en person, som man kan ringe til klokken tre om natten, når man trænger til én at tale med. Når jorden brænder under fødderne på os, så er Vores venner tæt på os og står os bi. Sådan burde det i hvert fald være.

Men er det altid Vores venner, der er de sande venner? I diverse rådgivningscentre har man dagligt kontakt til mange triste folk, der har brug for en ven at tale med, men de har ingen sådan rigtige venner. Så det er nok delt meget forskelligt op - Nogen har gode venner, der kan trækkes på, når livet er svært, og andre ejer ikke et venskab af reel karakter, og må derfor ty til de professionelle.

Vi oplever det måske også ved sygdom, hvor nogle venner trækker sig, og andre står side om side med os, når vi mest har brug for det. Men er en mangeårig ven ikke stadig en god ven, selvom vedkommende ikke kan rumme det, som vi går igennem i Vores sorger og bekymringer? Personligt mener jeg, at mange venskaber glider hver sin vej, fordi vi er for dårlige til at tale sammen. Det er ikke altid af den onde vilje, at man ikke kan rumme både glæder og sorger hos andre, hvis man selv er fyldt op med tanker om glæder og sorger og alt det andet, der fylder i livet.

Jeg har før omtalt min glæde over sang og musik og deltagelse i sangarrangementer. Der sker gode påvirkninger i Vores liv, når vi synger. Men ud over sangen sker der også noget andet i de fleste tilfælde i forbindelse med sang, vi får nye og rare venskaber med de personer, som vi synger sammen med. Jeg vil her komme med et eksempel på den gode og rare stemning ved et sangarrangement!

I Sct. Mortens Gaard (Sct. Mortens Kirkes Sognegaard) synges der cirka en gang om måneden - forår og efterår, og der er næsten hver gang fuldt hus. Her mødes man med dem, som man kender og ikke kender og synger sammen. Da disse sangeftermiddage startede op, kendte nogen hinanden på forhånd, men det var langt fra alle, der havde en god ven med, som de kunne glæde sig til at opleve "Den Danske Sangskat" sammen med, men det blev der hurtigt lavet om på. Det der før var tænkt som et event med underholdningsVÆRDI, blev pludselig en eftermiddag med stor LIVSVÆRDI. Nu mødes man, synger selvfølgelig rigtig mange nye og ældre sange og salmer, der bliver talt på livet løs, og man hygger sig ved bordene. Det er her, at man får de sidste nyheder om børn, børnebørn og oldebørn, og hvad der er sket siden sidst. Gode venskaber bliver skabt og styrket. Og Menighedsplejen der står for disse arrangementer har et fælles motto, og det lyder: "Enhver fugl synger med sit næb, og det er da vigtigt at huske på, for venner accepterer nemlig hinandens forskelligheder".

Et venskab er en gave. Det gode ved lange venskaber er jo, at vi kender hinanden, rigtig godt endda. Selvom man til tider er forskellige steder i livet, nogle prøver lykken og rejser ud, og andre stifter familie og får børn, så er vi måske fysisk fra hinanden i en del år, men kan så pludselig være tæt på hinanden igen, og venskabet fortsætter som om intet er sket - som om der ingen adskillelse har været.

I et godt venskab er man tryg og afslappet i hinandens selskab. Der er tillid og man kan grine sammen, og én af de gode ting er, at man er sikker på at få det at vide, hvis man laver noget godt eller dårligt i livet. Vores sande venner er ærlige overfor os!

Venskaber parmæssigt

Hvad sker der med Vores venskaber parmæssigt, altså de vennepar som vi ses med, spiser middage med og drikker et godt glas vin med i haven på de lyse sommeraftener, dem vi taler med på godt og ondt, hvis vi pludselig IKKE er et par mere? Hvad sker der med disse parvenskaber? Hvis den ene i forholdet pludselig dør, er det hele så det samme som før? Kan de tilbageværende TRE så stadig være venner og ses på samme måde som før? De fleste vil svare JA til, at der ingen ændring vil være, for vi danskere er som generation både åbne og tolerante, og vi vil da aldrig lade Vores venner i stikken. Men det er langtfra sandheden! Jeg taler tit med yngre og ældre kvinder, dem der er blevet single eller enker, og der sker en ændring i disse venskaber, som de parmæssigt har haft, og i de fleste tilfælde udebliver invitationerne over tid. Nu nævner jeg lige kvinderne, men dette problem er sikkert også det samme hos mændende, når de bliver alene.

Jeg tror på, at det drejer sig om, hvordan parvenskabet har været, da alle fire mødtes, hvad tiden efterfølgende vil byde på. Hvis vi sørger for at gå ud og oplever ting uden Vores partner, går i biografen eller på café med veninderne, så er der størst chance for, at vi bliver set som "OS SELV" og ikke kun den ene del af et par!

Kan vi være venner med Vores børn?

Kan vi og skal vi være venner med Vores børn? I 1970'erne blev der lagt op til, at vi skulle have venskaber med Vores børn. Mødre og døtre skulle være veninder, og fædre og sønner skulle være gode kammerater. Børnene blev inddraget i for mange "voksenforhold", og det forholder sig sikkert stadig sådan i nogle familier, men sådan et venskab er absolut ikke sundt. Jeg mener dog godt, at man kan have nære venskaber med ens voksne børn. Min datter Annemette og jeg deler mange fælles interesser som biograffilm, cafébesøg på de gode kaffesteder, hjemmelavet is og spændende foredragsarrangementer.

Så hvis man bruger sin sunde fornuft og mærker efter, så kan det godt lade sig gøre at have gode venskaber med ALLE, hvis kemi og de gode energier er tilstede! Men ens børn (under 15-18 år) skal man ikke have voksenvenskaber med, og børn skal slet ikke involveres i de -voksnes forhold!

Jeg vil slutte mit BLOG indlæg med et lille citat:

Hvis to venner beder dig om at afgøre en
uoverensstemmelse, så sig nej, for du vil
miste en ven; På den anden side, hvis to
fremmede beder dig om det samme, så sig
ja, for du vil vinde en ven.

Augustin (teolog og kirkefader, 354-430).

HUSK, tag ikke Jeres venskaber for givet, vær nysgerrige og åbne på hinanden og plej de gamle venskaber. Men vær så heller ikke bange for at være åbne over for nye venskaber, måske er din nabo eller den person du sætter dig ved til den næste fest, den fortrolige ven som du hele livet har søgt efter.

Tak fordi du læste med. Pas på hinanden og på gensyn.