Fællesskab på en onsdag!

I Sct. Mortens Kirke i Næstved er der fællesskab og sammenhold. Det var der også onsdag den 9. maj, da der var inviteret til sogneudflugt til Korsør. Formiddagen var blevet brugt på at få dækket de lange borde, så man var klar til det store rykind med glade skovtursgæster kl. 12.30. Inden afgang var der frokost i Sognegaarden. 60 sognebørn havde tilmeldt sig denne tur ud i det blå, og alle deltagerne var spændte på turen og dens indhold, så der blev talt om løst og fast ved bordene, imens det lækre smørrebrød fra Meny i Østergade blev spist. Forventningerne til turen var høje. Meget høje!

Lækkert smørrebrød fra Meny i Østergade - Foto: Annemette Caspersen (C)

Sognepræst Søren Fahnøe byder velkommen - Foto: Annemette Caspersen (C)

Alle var glade og glædede sig til et af turens højdepunkter. Provst og sognepræst, Anna Helleberg Kluge var nemlig med på turen, hvor hun for en stund vendte tilbage til sin gamle arbejdsplads, Skt. Povls Kirke i Korsør, hvor hun glædede sig til at vise deltagerne rundt. Et andet højdepunkt på denne solskinsdag var ifølge sognepræst Søren Fahnøe, der også deltog på turen, den dejlige lagkage med massere af flødeskum, der blev serveret med rund hånd på eftermiddagens kaffested - Restaurant Sommerlyst.

Kaffebord med lækre lagkager på Restaurant Sommerlyst - Foto: Annemette Caspersen (C)

Næstekærlighed

Jeg vil ikke gå så meget ind i historien omkring Skt. Povls Kirke, men jeg vil i stedet for fortælle lidt om mit syn på fællesskab. Når man som kirke inviterer til skovtur eller andet arrangement, hvor det sociale aspekt burde være i højsædet, så er det altid en gambling. Og spørgsmålet er ved et givent arrangement som dette, om arrangørerne har et medansvar for, at alle har en rar dag? Her kan vandene være delte og meningerne være mange, men mit svar vil være JA selvfølgelig har arrangørerne i kirken, da et medansvar!

Alteret i Skt. Povls Kirke i Korsør - Foto: Annemette Caspersen (C)

Jeg har efterhånden deltaget i flere skovture og andre arrangementer i kirkeregi, hvor der er deltagere som kommer alene, og det kan godt være svært, når man ikke rigtig føler, at man kender nogen. Så spørgsmålet er også, om vi er gode nok til at være næstekærlige over for hinanden? For nogen kan et HEJ og få ords samtale jo være med til, at de får lyst til at komme og opleve fællesskab igen en anden gang. Nogen gange skal der så lidt til, at man kan gøre en forskel, så tænk over det næste gang, du møder én person du ikke har set før, eller måske kun kender af udseende, til et arrangement! Hvis man kommer alene, og der ingen direkte imødekommenhed er, så afholder det bestemt nogen fra at komme igen!

Fællesskab og frivillighed

I disse år taler vi så meget om KIRKEN, og hvad kirken er, og hvad den skal arbejde sig hen imod i fremtiden. Ved søndagens højmesser er det bestemt ikke i alle kirker, at sognebørnene står i kø for at udfylde pladsen på kirkebænkene, så vi må alle tage de nytænkende briller på, hvis kirken skal bestå i fremtiden. Fællesskab og frivillighed er absolut nødvendigt, hvis kirken skal bestå!! Og ikke bare frivillighed indbyrdes blandt menighedsrådenes medlemmer, men de rare folk fra menigheden, der kan hjælpe med de ting, som der er dele af deres kompetencer, det skal man benytte sig af. Nogle er rigtig gode til at bage lækre kager og ikke mindst æbleskiver med æbler, kanel eller citron og kardemomme til jul, hvorfor udnytter man ikke det noget mere, det ville give fællesskab! I bund og grund kunne man hjælpes ad og via salg af de lækre kager, så kunne man samle penge ind til et godt formål - Danmission, Folkekirkens Nødhjælp, UNICEF eller en anden organisation, hvor der er en relevant mening med det, der sker rundt om i verden. Hvis vi står sammen, så kan flere end først tænkes, hjælpes til at nå et fælles mål.

60 glade skovtursdeltagere nyder kaffe og lagkage - Foto: Annemette Caspersen (C)

Tilbage til emnet FÆLLESSKAB, hvor der ved denne kirkeskovtur også var et par deltagere, der stod lidt fortabt til at starte med, det lægger jeg mærke til, da jeg bruger min medmenneskelighed som observans sådan en dag, for vi har alle et ansvar for hinanden - også dem der ikke er direkte arrangører. Vi har alle ansvar for, at alle får en god tur. Her sker så dagens mirakel, alle kom til at sidde sammen med en "makker" der havde lyst til en snak. Så fra Næstved til "Restaurant Sommerlyst - Den Gamle Jagtkro" i Korsør, hvor kaffen og lagkagen skulle indtages, var der en livlig summen i bussen. Alle havde det rart og hyggede sig! Måske manglede der en munter og glad sang i bussen, men dette kan arrangørerne jo overveje at foreslå når der er skovtur igen til efteråret.

Skt. Povls Kirke

Da bussen kørte ind på Kirkepladsen i Korsør, ventede der deltagerne et spændende foredrag om Skt. Povls Kirke. Anna Helleberg Kluge havde glædet sig til at fortælle og vise frem, så tiden stod stille på en positiv måde i det stille moment, da kirkens liv gennem tiderne blev fortalt. I Skt. Povls Kirke er der højt til loftet og massere af plads. Kirken har ikke altid heddet Skt. Povls, og hvorfor nu ikke det? Mit BLOG indlæg skal ikke blive for langt og trættende for Jer som læsere, så jeg anbefaler, at I besøger min datter Annemettes BLOG, hvor hun lige har skrevet et spændende BLOG indlæg om Skt. Povls Kirke i Korsør. Klik på linket her → ANNEMETTES EVENTYR og besøg siden. Tak fordi du læste med. Pas på hinanden og på gensyn.

Provst og sognepræst Anna Helleberg Kluge holder foredrag om Skt. Povls Kirke
Foto: Annemette Caspersen (C)