Glemmer du, så husker jeg!

Jeg har i flere år interesseret mig for sygdommen demens, der efterhånden er blevet en folkesygdom. Jeg har ikke demens tæt på i min familie eller vennekredsen, men forskningen har længe interesseret mig, da denne sygdom jo i alle tilfælde er udslettende, mest for den der har sygdommen, men også for de pårørende - dem der står tæt på gennem hele forløbet!

Kære læser, nu tænker du måske på, hvor jeg første gang fik interessen for demens, da ingen jeg kender personligt er ramt af sygdommen? Det plejer jo først at være ved sygdomme som denne, at vi opsøger viden, så vi kan være bedre klædt på til at klare os igennem.

Jeg så filmen "The Notebook" fra 2004, og dette amerikansk romantiske drama gav mig stof til eftertanke. Vi husker alt i dag, men hvad med i morgen? Vores hukommelse kan jo ikke blive taget fra os fra dag til dag p.g.a. en demenssygdom, dette kommer snigende og lidt efter lidt. Det største problem er nok fornægtelsen, fordi den syge ikke opfatter sig selv som syg - det virker ikke som om, at det står så galt til, som det i realiteten gør!

The Notebook

Filmen "The Notebook" er baseret på en roman af Nicholas Sparks. Bogen blev skrevet på rekordtid i 1994, og i oktober 1996 blev den udgivet, og i den første uge røg den direkte ind som nr. 1 på New York-bestseller. Denne debutroman blev starten på Nicholas Sparks forfatterskab, og takket være hans kones bedsteforældre, der gav ham inspiration til "The Notebook" er forfatteren i dag kendt over det meste af verden, og hans bøger er oversat til forskellige sprog.

En ældre mand åbner bogen og fortæller troligt hver dag til en ældre kvinde, der lider af sygdommen Alzheimers. Med glød i stemmen fortæller han DERES historie med tilbageblik fra ungdommens år - fra deres første møde i 1946. Fortælleren er Noah, der i hans alderdom higer efter og samtidig glædes over, når hustruen Allie husker deres fælles liv i korte glimt.

Med denne gribende historie vil jeg komme kort ind på hvilket nye tiltag der er i Danmark omkring demens. Der er flere ting, men jeg mener, at det er vigtigt at sætte fokus på den del af frivillighed, der findes i de forskellige foreninger, så derfor vil jeg kort sætte fokus på DEMENSVEN-PRISEN!

Demensven-Prisen

I 2016 blev Demensven-Prisen uddelt for første gang. Første års pris gik til Ulla Thomsen, der blev hædret for sit mangeårige arbejde med at støtte og hjælpe mennesker med demens, hun hjalp med oprettelsen og driften af rådgivningscentret Kallerupvej i Odense, som blandt andet er model for Folketingets Demenshandlingsplans regionale rådgivningscentre. I 2017 gik prisen til Rita Knudsen for hendes store indsats for at skabe åbenhed og forståelse omkring demenssygdomme blandt andet med hendes ærlige medvirken i Tv2 dokumentarerne "Rita og Aages sidste dans" og "Da Aage forsvandt".

Prisen har til formål at hædre ildsjæle, som har gjort en særlig indsats for at gøre Danmark demensvenligt. I år er det så tredje år, at denne pris bliver uddelt. I år gik prisen til Karin Boye Nielsen fra Aalborg, der på lidt over to år har klædt næsten 3000 personer på som demensvenner. Et utrolig flot tiltag!

Jeg vil slutte mit indlæg med at ønske Karin Boye Nielsen tillykke med dette års Demensven-pris  og opfordrer til, at vi alle vil hjælpe til med at få skinlagt tabuet omkring demens. Det gør vi ved at være åbne og turde stille spørgsmål til de ting, som vi ikke forstår, og så læse bøger og artikler om emnet, så vi får naturlig viden omkring demens-sygdomme.

God læselyst og på gensyn