Stress af og nyd din sommer

Her i Vores stressede hverdag, hvor vi hver især skal have arbejds- og familielivet til at hænge sammen, kan det for nogens tilfælde være svært at nå det hele. Men det drejer sig vel i bund og grund om, hvordan vi prioriterer Vores liv. Vi vil så meget, men når nogen gange så lidt. Intet menneske kommer ret langt med stress og jag, og i et barns hverdag er stress bare no go, da stress kan give varige mén, som der følger med gennem hele livet. Jeg vil ikke komme ind på den lægelige stress-faktor, men det kan være, at jeg går lidt i dybden med det på et senere tidspunkt, men nu drejer det sig om ro i dit og mit liv.

Frihed betyder så meget

Jeg vil skrive lidt om stress i hverdagen, fordi jeg oplever det hele tiden på min vej. Der skal handles ind, men hvorfor forbereder vi os ikke på, at sådan en indkøbstur kunne blive et hyggeligt moment i stedet for fuld af stress og jag. Indkøbsturen i 'ULVETIMEN' mellem klokken 16-18 skal planlægges, i hvert fald hvis børnene skal med på shoppingsturen. Jeg har en super rar købmand nær mig, Rema 1000 på Grønlandsvej. Der handler jeg meget, da stemningen er positiv og rar, selvom personalet ofte har travlt med at sætte varer på plads og ekspedere kunder. Ved indgangen af butikken er der juice til børnene, og det giver delvis ro til de voksne, til at få handlet, da børn ikke altid er gearet til lange indkøbsture efter en lang dag i instituionen. Jeg har set konceptet med gratis juice til de kære små i flere Rema 1000-butikker, og det er rigtig smart. Andre butikker giver en gratis bolle fra bagerafdelingen eller et stykke frugt, og alle de små ting her giver ro i en travl hverdag, hvor alle faktisk helst bare vil hjem.

Stress og jag giver intet velbehag

Nu er der måske nogen der tænker, at det altid er anderledes, hvis man ikke selv står med problemerne, men børn (og også de voksne i de fleste tilfælde) har godt af regler og ting, vi skal forholde os til. Det er sundt med faste mødetider, faste spisetider, regler for hvad vi må og helst ikke skal give os i kast med. Efter en lang dag i vuggestuen, børnehaven og skole har børn måske mest brug for at komme hjem og slappe af. Man har ikke været hjemme siden tidlig morgen, og børnene savner måske deres legetøj, og bare muligheden for at kunne trække sig tilbage på værelset. Og i nabohuset derhjemme venter jo også legekammeraterne. I disse varme dage står der måske en trampolin klar i haven, der skal leges på sammen med naboens børn eller badebassinet er fyldt med tilpas lunt vand, men må vi nyde de goder, som vi har tæt på os? Ind imellem tvivler jeg på det, for vi skal alle sammen nå så meget! Nogen gange er de gode ting jo så tæt på os, men vi opdager det ikke!

Og vi når knapt nok at spise den sidste bid aftensmad før, at vi skal videre til sport og andre fritidsaktiviteter. Alle aftenerne er besat med dit og dat og dut. Når sommeren er på sit højeste, som lige nu, så er der pause for mange aktiviteter, og det tror jeg er rart for manges krop og sind. Der er pludselig lidt mere luft i kalenderen og mulighed for at kunne bruge fritiden som vi vil, det er super sundt. Tænk engang i børnenes tilfælde at kunne læse en bog uden at skulle føle sig tvungen til at vælge en bestemt titel, og en tidsfrist for aflevering af et bogresumé, eller en bunden opgave. Ind imellem betyder frihed så meget!

Sommer og sol og skønne blomster

Vi voksne bliver også lidt presset af de gode tips i ugebladene, hvor vi bliver præsenteret for den ene bestseller på bogreolen efter den anden. Og sagt igen, så vil vi helst ikke stå tilbage for noget eller nogen. Hvis bedsteveninden har læst den nyeste bog på markedet, så må vi også skynde os at gøre det samme. I mit første skriv her på min BLOG i indlægget "HVEM ER JEG" sluttede jeg af med at skrive, at vi ikke altid skal være enige, så havde vi også noget at tale om i morgen, og dette mener jeg stadig. Hvis vi nu ikke altid læser de samme bøger, dyrker den samme sportsgren, og ser de samme film og serier i tv som Vores partner eller bedsteveninden, så er der større chance for, at vi om et x-antal år stadig er hinandens bedste venner og stadig har noget at tale om. Selvfølgelig har vi mange fælles oplevelser som familie, men hvis vi løsriver os en smule og laver forskellige ting hver især, så når vi langt. Og vi dyrker jo ikke altid den samme sportsgren som Vores børn, vel? Det siger ofte sig selv, at børnene skal have frihed til at lave ting alene uden de voksnes indblanding, så derfor stress ned og gør plads til de gode ting i livet også. De ting der giver plads til smil og glæde og ikke kun sammenbidt høflighed.

Jeg hører ofte ordene: 'Jeg har ikke tid', men hvad er det, som vi har så travlt med? Forældrene beskytter også tit deres voksne børn med ordene: 'Jamen, de har jo så travlt'. Ja, de fleste mennesker har travlt, og hvornår skal de dog have tid til det hele! Vi skal arbejde og tjene penge, men jeg er sikker på, at vi i Vores liv kunne prioritere anderledes og så vinde mere tid i hverdagen. Nogle gange skal der så få ændringer til for, at der kommer lidt mere luft i Vores program. Vi har meget i dagligdagen som vi skal tage os af; børn (dine, mine og Vores børn), hus, have og familie og venner skal også plejes. Og så kommer alt det andet oven i, som vi også skal nå. Hvordan vælger vi så alt det andet til i livet? Og hvad er ALT DET ANDET som fylder så meget, og er så vigtigt for os i livet? Og hvorfor vælger vi lige det, som vi gør og ikke noget helt andet? Jeg vil blive rigtig glad, hvis du stopper lidt op og tænker lidt over dit liv, for lever du dit liv sådan fuldt ud? Sådan som du inderst inde drømmer om? Du skal jo ikke sidde som 80-årig og fortryde, at du ikke turde leve! Men det, der virker rigtigt for dig, kan jo virke forkert for mig, men jeg husker at leve hver dag og gøre de ting, som jeg brænder for.

De gode gamle dage

Nu vil jeg dykke lidt ned 'I DE GODE GAMLE DAGE'. Hvordan lykkes det for Vores bedsteforældre og oldeforældre og dem før dem igen at virke så afslappede, som de gjorde? Spørgsmålet vil være, om man havde mere tid dengang? Jeg tror, at man prioriterede anderledes, og det er ikke engang fordi, at man kan sige, at den gang holdt man fri, når man havde fri. I mit barndomshjem var min mor hjemmegående husmor, hun sørgede for alt det huslige, men hun nåede da alt alligevel. Aldrig en opvask blev gemt til dagen efter eller en kurv med tørt vasketøj, der lå og ikke var lagt sammen og lagt på plads. Hemmeligheden her var sikkert, at min mor stod op kl. 5 om morgenen og i de timer, hvor der var stille i huset, der nåede hun meget. Rigtig meget. Hun havde alenetid, og det tror jeg er vigtig i dagens Danmark, da vi stresser af med alenetid! Og det var ikke kun på hverdagene, at der blev arbejdet fra tidlig morgen, dette gjalt også i weekenderne, hvad der måske virker helt utænkeligt, da vi i dag skal holde fri og sove længe, når vi har mulighed for det. Jeg må da indrømme, at jeg også holder af mine morgener, hvor der er ro i huset, og man når altså en smule mere, når man er morgenmand.

Da jeg var barn var der heller ikke så meget fokus på børns valg. I dag skal børnene inddrages i alt for meget: "Hvad har du lyst til at spise til aftensmad" osv. Selvfølgelig kan børnene engang imellem være medbestemmende, men de voksne tænker ikke på hvilken stress-faktor, at det er, når børnene stejler over forældrenes valg, når de endelig tager ansvar og vælger. Når det en enkelt gang IKKE er børnene, der skal vælge, (det er de jo så vant til at gøre), så koger forældrene næsten over af vrede og stress, når børnene ikke kan acceptere et valg ud over sit eget. Måske tænker du, at sådan er det ikke, men jeg handler også i supermarkeder sidst på eftermiddagen, hvor trætte børn og forældre har de værste konfrontationer.

Nu tænker du måske, har hun overhovedet selv børn, hende der skriver dette BLOG indlæg? For det hele lyder så enkelt, men ja, jeg har en voksen datter, og da hun var barn, var livet da ikke altid let at få til at hænge sammen, men vi valgte at prioritere på en afstressende måde. Og ja, jeg har haft massere af læs på min cykel med indkøb, der ikke kunne vente til dagen efter med at blive købt. Mælk, kartofler og andet tungt, men jeg havde lister med, og så inddragede jeg min datter i indkøbene på en positiv måde. Nogle gange valgte jeg bevidst at handle inden, at jeg skulle hente hende i børnehaven, så legede hun, og jeg fik gjort det, som jeg skulle og så var der et fælles mål, når vi mødtes, nemlig hjem og slappe af og spise aftensmad, og så nyde det der var tilbage af dagen.

Sol, strand og vand er et hit i disse dage

Lige nu er sommeren på sit højeste. Solen skinner, der er varme i luften og de lyse aftener gør det muligt at være længere ude i haven end i de mørke efterårs- og vintermåneder. Så jeg håber, at du og din familie nyder sommeren og husker at trække stikke ud af kontakten. Læg mobilen lidt væk, den render ingen steder, mens du taler med dine kære eller spiller et af de populære havespil, der er med på bestseller-listen lige nu. Skal det være 'Kroket', 'Kongespil' eller det nyeste hit 'Stigegolf', der skal hygges med i haven, så vil jeg ønske alle en rigtig dejlig sommer og nyd nu det gode vejr.

Tak fordi du læste med. Pas på hinanden og på gensyn.

Årets studenter

Maj og juni er særlige måneder på året, men hvorfor lige fremhæve disse måneder, når der året rundt er højtider og traditioner, der skal fejres. Ting som vi er glade for at fejre! Jo, disse måneder og især juni er speciel, da en masse unge mennesker springer ud som studenter på skoler med højere studentereksamener. Og ja, det er da en helt særlig stemning, hvis man selv har gennemført et forløb eller står tæt på nogen, der har klaret sig igennem de til tider strenge krav, men hvor alle kræfter bliver lagt i, for at klare sig bedst.

Studenterhuen er et stykke Danmarkshistorie

Hvis jeg bliver spurgt om, hvad jeg synes om uddannelser og sluteksamerne især, så vil mine meninger være med blandet optik, da jeg personligt mener, at man skulle bedømme elevernes formåen noget mere gennem året/årene. Man kan hele uddannelsesforløbet igennem være en doven-krop, og så give det hele en indsats til sluteksamenerne og så score et flot karaktergennemsnit. Nogen har gjort sig umage gennem alle to/tre år (efter hvilken studentereksamen, man har valgt). Er det nu så fair med alle de årsprøver, terminsprøver og afsluttende eksamener? En eksamen kan jo være ødelæggende på mange måder, hvis man lider af ekstrem eksamensangst, så vil angsten ofte trække de gode karakter ned. Alt det man har lært, læst op på og føler, at man kan mere end 100%, det kan være forsvundet og tavlen er blank, når man træder ind ad døren til eksamenslokalet. Dette skyldes simpelthen stærk angst og nervøsitet i kroppen. Heldigvis er det de færreste, der er så syge af eksamensangst, at de besvimer, men det sker, og det er her, at jeg mener, at det er rigtig ærgerligt, at man ikke bliver bedømt gennem hele forløbet af studentertiden!

Det er blevet en god ting at dygtiggøre sig i dagens Danmark, og det er efterhånden kun ganske få job, som man kan bestride som ufaglært. Dette er både godt og skidt, da jeg bestemt mener, at mange unge bliver presset mere end godt er. Dette skal bestemt ikke misforstås som betegnelsen "DOVEN", men mange børn har deres første skoledag som 5-6 årige, og så fortsætter det hårde slid 10-12 år frem, og så skal der lynhurtigt satses på karriere efterfølgende. Vi skal mere end 100% vide som 16 årig, hvad vi vil arbejde med i Vores erhvervsliv, og det er ikke muligt at vælge "wrong". De unge har de voksnes øjne solidt plantet i nakken, hvis de lige skal bruge lidt ekstra tid på at beslutte dem for, hvad de virkelig vil med livet, for det er de færreste 16-årige der sådan rigtig ved, hvad de vil.
For nogen unge kan det være svært at stoppe op og så komme videre efter et sabatår, men i min optik er det sundt også at huske at leve livet. Jeg mener, at mange flere unge skulle rejse ud og prøve verden af. Lærer noget af verden og af de folk de møder derude! Den folkekære eventyrforfatter H.C. Andersen vil give mig ret i dette, da et af hans citater var: "At rejse er at leve". Der kan være delte meninger om H. C. Andersen, for var han doven, og drømte han bare om at rejse ud og hygge sig de steder han kom frem? Han var ikke doven skrivemæssigt i hvert fald, da han har været medvirkende til, at rigtig mange eventyr er blevet fortalt i hjemmene verden over og ikke mindst til sengetid, når de voksne skulle
fortælle eventyr for deres børn.

Mange "kendte" er blevet studenter gennem tiden, og vi har oplevet mange teaterforestillinger og spillefilm, hvor de medvirkende har fået eller har studenterhuen på hovedet. Mange husker nok filmklassikeren "Nøddebo Præstegård", hvor de tre brødre er studerende på hver deres uddannelse; de to ældste virker flittige (i hvert fald ud ad til), hvor imod yngstemanden Nikolaj er lidt doven anlagt. Eller også husker han bare at leve livet.

Mønsterbryder

Men hvad betyder det så for os som tilskuere og ikke mindst for det danske samfund, at Danmark er et land hvor uddannelse er et "must have" for de fleste, og at de unge mennesker gerne vil lære noget og dygtiggøre sig? Min datter Annemette blev HF-student sidste år - altså i 2017, samme år som min nieces ældste datter Kamilla. Mine to niecer er handelsstudenter, men ellers er der ikke den store tradition i min familie for at læse videre efter afsluttet folkeskole, så i mit tilfælde er det da en stor ting, at lige min datter bryder dette lidt triste mønster og tænker, at vejen frem kræver uddannelse, i hvert fald, hvis man har nogle drømme og mål, som man gerne vil opnå.

Min datter Annemette som student i juni 2017

Selvfølgelig er der stadig muligheder uden den berømte og eftertragtede hue, men på sigt vil mulighederne blive mere og mere indskrænket. Vi skal helst have et stykke papir med en masse høje og flotte tal på for at vise, hvem vi er, og hvad vi kan. Selvfølgelig er det vigtigt, at en revisor kan sit fag, da regnskabet har mange finurligheder for, at det hele kommer til at stemme, men er det virkelig kun muligt at vise gennem en karakter eller et eksamensbevis, hvem vi er? Lige i mit givne eksempel om revisoren kræver det uddannelse, men hvad med de arbejdende hænder, dem der er så hårdt brug for, det må nemlig ikke gå i glemmebogen, at sygeplejersken også skal huske at brænde for sit fag.

Min tanke kan da godt snige sig hen i retning af, om vi bliver for selvoptagede af, at vi skal nå de mange mål, som vi stræber hen imod? Vores børn og børnebørn bliver lært op til, at de kan sætte krav til alt - ikke kun til sig selv, men også til andre. De senere år har det været "in" som forældre at skulle offentliggøre deres børns karakter på de sociale medier. Vi skal være stolte, men hvad betyder et tal? Er karakteren 4 ikke lige så god som karakteren 7? Hvad med karakteren 02, kan vi overhovedet bruge den til noget? Det er ikke alle, der vil svare jo eller ja til mine spørgsmål her, men det kommer vel an på, om den der opnår resultatet har gjort sig umage eller ej. Dette er måske en tanke værdig midt i alt samværdet med de kære studenter. Værd stolte af dem. De har alle gjort deres bedste - og nogen gange lidt mere til! Så jo '02' er nogen gange mere værd personligt end 10-tallet, hvis man har knoklet som en hest. Tænk over det, når i glædes over jeres unge og deres studenterkammerater. Og husk at ros dem alle!

Studenterhuen

Hvornår blev studenterhuen brugt for første gang? Studenterhuens historie strækker sig over mere end 150 år og den eftertragtede hovedbeklædning er lidt mere end bare en flot hue. Huen er jo et stykke Danmarkshistorie og vidner om, at uddannelse bidrager til at holde erhvervshjulene i gang. Den første studenterhue blev syet i 1856 og i årene frem var huen sort, så det er altså først i 1880'erne, at den klassiske hvide hue fik bordeauxrøde bånd, som vi kender i dag fra STX-uddannelsen. I tidligere tider blev studenterhuen mere set som en æresbevisning i højere grad end i dag. Der var langt færre unge der blev studenter, så derfor var det ofte noget af et særsyn. I 1930 var der cirka 5000 gymnasieelever i Danmark, hvor imod der i 2013 var cirka 91.000, og det er da noget af en forskel.

Det er blevet mere og mere populært, at hver enkelt student gør huen til sin egen fortælling. Mange får broderet navn bag på huen, men andre vælger også et broderet logo foran, der passer til den rare studentertid, dette kan være "Google er min ven", hvis man har brugt denne søgeportal rigtig meget. Om alt det 'tekst' er for meget, det må hver enkelt jo vurderer og beslutte sig for.

Der er flere firmaer, der syer og leverer studenterhuer med forskellig farvet bånd efter hvilken uddannelse, der er taget, men jeg syntes aldrig, at man skal gå ned på kvalitet, så i min datters tilfælde blev studenterhuen selvfølgelig købt hos C. L. SEIFERT A/S i Ny Adelgade i København. Servicen hos SEIFERT var hele vejen igennem i top, og hvis jeg skal give "STJERNER", så vil det være 5 med pil op ad. Jeg har gennem årene hørt flere sige, at SEIFERT er en pengemaskine, men de laver et flot stykke håndværk, og så kan huen vælges i ½ størrelser, og det kan betyde alt, at pasformen er i top, og man ikke skal bygge huen ud med klodser, så den passer. Så ja, studenterhuen er lidt kostbar hos SEIFERT, men det er jo en engangsforestilling, så hvorfor ikke unde sig selv den oplevelse, det er at købe en brugbar hue som studenten bliver glad for. Pengene kan jo være lidt spildt, hvis huen alligevel ikke passer, og man aldrig bliver sådan rigtig glad for den. Og glæden forsvinder jo lidt, hvis huen skal sendes retur, og der skal flere rettelser til.

Dannebrogskorset i Kokarden (det lille emblem som skal pryde rosetten over hatteskyggen) er stadig nr. 1 på listen over valg, selvom det er nærliggende at vælge G-nøglen, PI-tegnet eller teatermasken, hvis man har valgfag, der peger i den retning. Nogen føler, at det mere afspejler, hvem man er, hvis man vælger kokarden efter linjefag.

Studenter-Regler

Der er mange studenter-regler for, hvad man må og ikke må i tiden før og efter endt eksamenen. Studenterhuen står for skud, og hvad den kære hue dog ikke skal igennem, hvis det skal gå rigtig til, og det skal det jo i de fleste tilfælde for traditioner betyder så meget. Der er skrevet, klippet og flået i huen efter, hvad man er kommet til at gøre i studenterugen, og det er de færreste, der kan sige sig helt fri for små dumheder undervejs.

Det vil være for omfattende at remse alle regler op her, men en gylden regel er jo, at studenterhuen ikke må bæres før sidste eksamen er afsluttet, det bringer uheld, og her er det nok de færreste, der bare tænker på at prøve huen, for tænk nu, hvis varslet er rigtig nok. Hvis man prøver huen, og dumper til én af de afsluttende eksamener, så er der jo nok noget om denne overtro, men der er nok ikke ret mange, der tør prøve, om der er noget om snakken. En anden regel gælder ved studenterkørslen, at alle de elever i klassen, der til den sidste eksamen har fået 12 skal løbe efter studentervognen frem til første stop på ruten. Men med de lange strækninger, der ofte er mellem skolen og studenterhjemmene, hvor mor, far og bedsteforældre venter på besøg, så er det ofte kun et lille stykke af vejen, hvor der løbes efter vognen, og så kører man ellers afsted i samlet flot ud i sommerlandet til mange forventningsfulde familier, der venter på at feste og fejre de nyklækkede studenter.

Studenterkørsler med flot pyntede vogne

De sidste eksamener er overstået, studenterhuerne er blevet placeret godt og grundigt på hovederne, dimissionsfesterne er afviklet, studenterkørsler og fester er på sit højeste lige nu, og nu skal "HUEN" ud i det danske sommerland og blive fejret. Husk at sige tillykke, når du møder studenterne ude i byen, de fleste af dem har knoklet rigtig hårdt og fortjener et lykke til på deres kommende vej. Mine slutord i dette BLOG indlæg vil være; Kære studenter. Et stort tillykke her fra mig. I gør det godt, og Danmark er stolte af jer. Tak for indsatsen ind til videre. Og skål i lidt bobler.

Tak fordi du læste med. Pas på hinanden og på gensyn.