Stress af og nyd din sommer

Her i Vores stressede hverdag, hvor vi hver især skal have arbejds- og familielivet til at hænge sammen, kan det for nogens tilfælde være svært at nå det hele. Men det drejer sig vel i bund og grund om, hvordan vi prioriterer Vores liv. Vi vil så meget, men når nogen gange så lidt. Intet menneske kommer ret langt med stress og jag, og i et barns hverdag er stress bare no go, da stress kan give varige mén, som der følger med gennem hele livet. Jeg vil ikke komme ind på den lægelige stress-faktor, men det kan være, at jeg går lidt i dybden med det på et senere tidspunkt, men nu drejer det sig om ro i dit og mit liv.

Frihed betyder så meget

Jeg vil skrive lidt om stress i hverdagen, fordi jeg oplever det hele tiden på min vej. Der skal handles ind, men hvorfor forbereder vi os ikke på, at sådan en indkøbstur kunne blive et hyggeligt moment i stedet for fuld af stress og jag. Indkøbsturen i 'ULVETIMEN' mellem klokken 16-18 skal planlægges, i hvert fald hvis børnene skal med på shoppingsturen. Jeg har en super rar købmand nær mig, Rema 1000 på Grønlandsvej. Der handler jeg meget, da stemningen er positiv og rar, selvom personalet ofte har travlt med at sætte varer på plads og ekspedere kunder. Ved indgangen af butikken er der juice til børnene, og det giver delvis ro til de voksne, til at få handlet, da børn ikke altid er gearet til lange indkøbsture efter en lang dag i instituionen. Jeg har set konceptet med gratis juice til de kære små i flere Rema 1000-butikker, og det er rigtig smart. Andre butikker giver en gratis bolle fra bagerafdelingen eller et stykke frugt, og alle de små ting her giver ro i en travl hverdag, hvor alle faktisk helst bare vil hjem.

Stress og jag giver intet velbehag

Nu er der måske nogen der tænker, at det altid er anderledes, hvis man ikke selv står med problemerne, men børn (og også de voksne i de fleste tilfælde) har godt af regler og ting, vi skal forholde os til. Det er sundt med faste mødetider, faste spisetider, regler for hvad vi må og helst ikke skal give os i kast med. Efter en lang dag i vuggestuen, børnehaven og skole har børn måske mest brug for at komme hjem og slappe af. Man har ikke været hjemme siden tidlig morgen, og børnene savner måske deres legetøj, og bare muligheden for at kunne trække sig tilbage på værelset. Og i nabohuset derhjemme venter jo også legekammeraterne. I disse varme dage står der måske en trampolin klar i haven, der skal leges på sammen med naboens børn eller badebassinet er fyldt med tilpas lunt vand, men må vi nyde de goder, som vi har tæt på os? Ind imellem tvivler jeg på det, for vi skal alle sammen nå så meget! Nogen gange er de gode ting jo så tæt på os, men vi opdager det ikke!

Og vi når knapt nok at spise den sidste bid aftensmad før, at vi skal videre til sport og andre fritidsaktiviteter. Alle aftenerne er besat med dit og dat og dut. Når sommeren er på sit højeste, som lige nu, så er der pause for mange aktiviteter, og det tror jeg er rart for manges krop og sind. Der er pludselig lidt mere luft i kalenderen og mulighed for at kunne bruge fritiden som vi vil, det er super sundt. Tænk engang i børnenes tilfælde at kunne læse en bog uden at skulle føle sig tvungen til at vælge en bestemt titel, og en tidsfrist for aflevering af et bogresumé, eller en bunden opgave. Ind imellem betyder frihed så meget!

Sommer og sol og skønne blomster

Vi voksne bliver også lidt presset af de gode tips i ugebladene, hvor vi bliver præsenteret for den ene bestseller på bogreolen efter den anden. Og sagt igen, så vil vi helst ikke stå tilbage for noget eller nogen. Hvis bedsteveninden har læst den nyeste bog på markedet, så må vi også skynde os at gøre det samme. I mit første skriv her på min BLOG i indlægget "HVEM ER JEG" sluttede jeg af med at skrive, at vi ikke altid skal være enige, så havde vi også noget at tale om i morgen, og dette mener jeg stadig. Hvis vi nu ikke altid læser de samme bøger, dyrker den samme sportsgren, og ser de samme film og serier i tv som Vores partner eller bedsteveninden, så er der større chance for, at vi om et x-antal år stadig er hinandens bedste venner og stadig har noget at tale om. Selvfølgelig har vi mange fælles oplevelser som familie, men hvis vi løsriver os en smule og laver forskellige ting hver især, så når vi langt. Og vi dyrker jo ikke altid den samme sportsgren som Vores børn, vel? Det siger ofte sig selv, at børnene skal have frihed til at lave ting alene uden de voksnes indblanding, så derfor stress ned og gør plads til de gode ting i livet også. De ting der giver plads til smil og glæde og ikke kun sammenbidt høflighed.

Jeg hører ofte ordene: 'Jeg har ikke tid', men hvad er det, som vi har så travlt med? Forældrene beskytter også tit deres voksne børn med ordene: 'Jamen, de har jo så travlt'. Ja, de fleste mennesker har travlt, og hvornår skal de dog have tid til det hele! Vi skal arbejde og tjene penge, men jeg er sikker på, at vi i Vores liv kunne prioritere anderledes og så vinde mere tid i hverdagen. Nogle gange skal der så få ændringer til for, at der kommer lidt mere luft i Vores program. Vi har meget i dagligdagen som vi skal tage os af; børn (dine, mine og Vores børn), hus, have og familie og venner skal også plejes. Og så kommer alt det andet oven i, som vi også skal nå. Hvordan vælger vi så alt det andet til i livet? Og hvad er ALT DET ANDET som fylder så meget, og er så vigtigt for os i livet? Og hvorfor vælger vi lige det, som vi gør og ikke noget helt andet? Jeg vil blive rigtig glad, hvis du stopper lidt op og tænker lidt over dit liv, for lever du dit liv sådan fuldt ud? Sådan som du inderst inde drømmer om? Du skal jo ikke sidde som 80-årig og fortryde, at du ikke turde leve! Men det, der virker rigtigt for dig, kan jo virke forkert for mig, men jeg husker at leve hver dag og gøre de ting, som jeg brænder for.

De gode gamle dage

Nu vil jeg dykke lidt ned 'I DE GODE GAMLE DAGE'. Hvordan lykkes det for Vores bedsteforældre og oldeforældre og dem før dem igen at virke så afslappede, som de gjorde? Spørgsmålet vil være, om man havde mere tid dengang? Jeg tror, at man prioriterede anderledes, og det er ikke engang fordi, at man kan sige, at den gang holdt man fri, når man havde fri. I mit barndomshjem var min mor hjemmegående husmor, hun sørgede for alt det huslige, men hun nåede da alt alligevel. Aldrig en opvask blev gemt til dagen efter eller en kurv med tørt vasketøj, der lå og ikke var lagt sammen og lagt på plads. Hemmeligheden her var sikkert, at min mor stod op kl. 5 om morgenen og i de timer, hvor der var stille i huset, der nåede hun meget. Rigtig meget. Hun havde alenetid, og det tror jeg er vigtig i dagens Danmark, da vi stresser af med alenetid! Og det var ikke kun på hverdagene, at der blev arbejdet fra tidlig morgen, dette gjalt også i weekenderne, hvad der måske virker helt utænkeligt, da vi i dag skal holde fri og sove længe, når vi har mulighed for det. Jeg må da indrømme, at jeg også holder af mine morgener, hvor der er ro i huset, og man når altså en smule mere, når man er morgenmand.

Da jeg var barn var der heller ikke så meget fokus på børns valg. I dag skal børnene inddrages i alt for meget: "Hvad har du lyst til at spise til aftensmad" osv. Selvfølgelig kan børnene engang imellem være medbestemmende, men de voksne tænker ikke på hvilken stress-faktor, at det er, når børnene stejler over forældrenes valg, når de endelig tager ansvar og vælger. Når det en enkelt gang IKKE er børnene, der skal vælge, (det er de jo så vant til at gøre), så koger forældrene næsten over af vrede og stress, når børnene ikke kan acceptere et valg ud over sit eget. Måske tænker du, at sådan er det ikke, men jeg handler også i supermarkeder sidst på eftermiddagen, hvor trætte børn og forældre har de værste konfrontationer.

Nu tænker du måske, har hun overhovedet selv børn, hende der skriver dette BLOG indlæg? For det hele lyder så enkelt, men ja, jeg har en voksen datter, og da hun var barn, var livet da ikke altid let at få til at hænge sammen, men vi valgte at prioritere på en afstressende måde. Og ja, jeg har haft massere af læs på min cykel med indkøb, der ikke kunne vente til dagen efter med at blive købt. Mælk, kartofler og andet tungt, men jeg havde lister med, og så inddragede jeg min datter i indkøbene på en positiv måde. Nogle gange valgte jeg bevidst at handle inden, at jeg skulle hente hende i børnehaven, så legede hun, og jeg fik gjort det, som jeg skulle og så var der et fælles mål, når vi mødtes, nemlig hjem og slappe af og spise aftensmad, og så nyde det der var tilbage af dagen.

Sol, strand og vand er et hit i disse dage

Lige nu er sommeren på sit højeste. Solen skinner, der er varme i luften og de lyse aftener gør det muligt at være længere ude i haven end i de mørke efterårs- og vintermåneder. Så jeg håber, at du og din familie nyder sommeren og husker at trække stikke ud af kontakten. Læg mobilen lidt væk, den render ingen steder, mens du taler med dine kære eller spiller et af de populære havespil, der er med på bestseller-listen lige nu. Skal det være 'Kroket', 'Kongespil' eller det nyeste hit 'Stigegolf', der skal hygges med i haven, så vil jeg ønske alle en rigtig dejlig sommer og nyd nu det gode vejr.

Tak fordi du læste med. Pas på hinanden og på gensyn.

Årets studenter

Maj og juni er særlige måneder på året, men hvorfor lige fremhæve disse måneder, når der året rundt er højtider og traditioner, der skal fejres. Ting som vi er glade for at fejre! Jo, disse måneder og især juni er speciel, da en masse unge mennesker springer ud som studenter på skoler med højere studentereksamener. Og ja, det er da en helt særlig stemning, hvis man selv har gennemført et forløb eller står tæt på nogen, der har klaret sig igennem de til tider strenge krav, men hvor alle kræfter bliver lagt i, for at klare sig bedst.

Studenterhuen er et stykke Danmarkshistorie

Hvis jeg bliver spurgt om, hvad jeg synes om uddannelser og sluteksamerne især, så vil mine meninger være med blandet optik, da jeg personligt mener, at man skulle bedømme elevernes formåen noget mere gennem året/årene. Man kan hele uddannelsesforløbet igennem være en doven-krop, og så give det hele en indsats til sluteksamenerne og så score et flot karaktergennemsnit. Nogen har gjort sig umage gennem alle to/tre år (efter hvilken studentereksamen, man har valgt). Er det nu så fair med alle de årsprøver, terminsprøver og afsluttende eksamener? En eksamen kan jo være ødelæggende på mange måder, hvis man lider af ekstrem eksamensangst, så vil angsten ofte trække de gode karakter ned. Alt det man har lært, læst op på og føler, at man kan mere end 100%, det kan være forsvundet og tavlen er blank, når man træder ind ad døren til eksamenslokalet. Dette skyldes simpelthen stærk angst og nervøsitet i kroppen. Heldigvis er det de færreste, der er så syge af eksamensangst, at de besvimer, men det sker, og det er her, at jeg mener, at det er rigtig ærgerligt, at man ikke bliver bedømt gennem hele forløbet af studentertiden!

Det er blevet en god ting at dygtiggøre sig i dagens Danmark, og det er efterhånden kun ganske få job, som man kan bestride som ufaglært. Dette er både godt og skidt, da jeg bestemt mener, at mange unge bliver presset mere end godt er. Dette skal bestemt ikke misforstås som betegnelsen "DOVEN", men mange børn har deres første skoledag som 5-6 årige, og så fortsætter det hårde slid 10-12 år frem, og så skal der lynhurtigt satses på karriere efterfølgende. Vi skal mere end 100% vide som 16 årig, hvad vi vil arbejde med i Vores erhvervsliv, og det er ikke muligt at vælge "wrong". De unge har de voksnes øjne solidt plantet i nakken, hvis de lige skal bruge lidt ekstra tid på at beslutte dem for, hvad de virkelig vil med livet, for det er de færreste 16-årige der sådan rigtig ved, hvad de vil.
For nogen unge kan det være svært at stoppe op og så komme videre efter et sabatår, men i min optik er det sundt også at huske at leve livet. Jeg mener, at mange flere unge skulle rejse ud og prøve verden af. Lærer noget af verden og af de folk de møder derude! Den folkekære eventyrforfatter H.C. Andersen vil give mig ret i dette, da et af hans citater var: "At rejse er at leve". Der kan være delte meninger om H. C. Andersen, for var han doven, og drømte han bare om at rejse ud og hygge sig de steder han kom frem? Han var ikke doven skrivemæssigt i hvert fald, da han har været medvirkende til, at rigtig mange eventyr er blevet fortalt i hjemmene verden over og ikke mindst til sengetid, når de voksne skulle
fortælle eventyr for deres børn.

Mange "kendte" er blevet studenter gennem tiden, og vi har oplevet mange teaterforestillinger og spillefilm, hvor de medvirkende har fået eller har studenterhuen på hovedet. Mange husker nok filmklassikeren "Nøddebo Præstegård", hvor de tre brødre er studerende på hver deres uddannelse; de to ældste virker flittige (i hvert fald ud ad til), hvor imod yngstemanden Nikolaj er lidt doven anlagt. Eller også husker han bare at leve livet.

Mønsterbryder

Men hvad betyder det så for os som tilskuere og ikke mindst for det danske samfund, at Danmark er et land hvor uddannelse er et "must have" for de fleste, og at de unge mennesker gerne vil lære noget og dygtiggøre sig? Min datter Annemette blev HF-student sidste år - altså i 2017, samme år som min nieces ældste datter Kamilla. Mine to niecer er handelsstudenter, men ellers er der ikke den store tradition i min familie for at læse videre efter afsluttet folkeskole, så i mit tilfælde er det da en stor ting, at lige min datter bryder dette lidt triste mønster og tænker, at vejen frem kræver uddannelse, i hvert fald, hvis man har nogle drømme og mål, som man gerne vil opnå.

Min datter Annemette som student i juni 2017

Selvfølgelig er der stadig muligheder uden den berømte og eftertragtede hue, men på sigt vil mulighederne blive mere og mere indskrænket. Vi skal helst have et stykke papir med en masse høje og flotte tal på for at vise, hvem vi er, og hvad vi kan. Selvfølgelig er det vigtigt, at en revisor kan sit fag, da regnskabet har mange finurligheder for, at det hele kommer til at stemme, men er det virkelig kun muligt at vise gennem en karakter eller et eksamensbevis, hvem vi er? Lige i mit givne eksempel om revisoren kræver det uddannelse, men hvad med de arbejdende hænder, dem der er så hårdt brug for, det må nemlig ikke gå i glemmebogen, at sygeplejersken også skal huske at brænde for sit fag.

Min tanke kan da godt snige sig hen i retning af, om vi bliver for selvoptagede af, at vi skal nå de mange mål, som vi stræber hen imod? Vores børn og børnebørn bliver lært op til, at de kan sætte krav til alt - ikke kun til sig selv, men også til andre. De senere år har det været "in" som forældre at skulle offentliggøre deres børns karakter på de sociale medier. Vi skal være stolte, men hvad betyder et tal? Er karakteren 4 ikke lige så god som karakteren 7? Hvad med karakteren 02, kan vi overhovedet bruge den til noget? Det er ikke alle, der vil svare jo eller ja til mine spørgsmål her, men det kommer vel an på, om den der opnår resultatet har gjort sig umage eller ej. Dette er måske en tanke værdig midt i alt samværdet med de kære studenter. Værd stolte af dem. De har alle gjort deres bedste - og nogen gange lidt mere til! Så jo '02' er nogen gange mere værd personligt end 10-tallet, hvis man har knoklet som en hest. Tænk over det, når i glædes over jeres unge og deres studenterkammerater. Og husk at ros dem alle!

Studenterhuen

Hvornår blev studenterhuen brugt for første gang? Studenterhuens historie strækker sig over mere end 150 år og den eftertragtede hovedbeklædning er lidt mere end bare en flot hue. Huen er jo et stykke Danmarkshistorie og vidner om, at uddannelse bidrager til at holde erhvervshjulene i gang. Den første studenterhue blev syet i 1856 og i årene frem var huen sort, så det er altså først i 1880'erne, at den klassiske hvide hue fik bordeauxrøde bånd, som vi kender i dag fra STX-uddannelsen. I tidligere tider blev studenterhuen mere set som en æresbevisning i højere grad end i dag. Der var langt færre unge der blev studenter, så derfor var det ofte noget af et særsyn. I 1930 var der cirka 5000 gymnasieelever i Danmark, hvor imod der i 2013 var cirka 91.000, og det er da noget af en forskel.

Det er blevet mere og mere populært, at hver enkelt student gør huen til sin egen fortælling. Mange får broderet navn bag på huen, men andre vælger også et broderet logo foran, der passer til den rare studentertid, dette kan være "Google er min ven", hvis man har brugt denne søgeportal rigtig meget. Om alt det 'tekst' er for meget, det må hver enkelt jo vurderer og beslutte sig for.

Der er flere firmaer, der syer og leverer studenterhuer med forskellig farvet bånd efter hvilken uddannelse, der er taget, men jeg syntes aldrig, at man skal gå ned på kvalitet, så i min datters tilfælde blev studenterhuen selvfølgelig købt hos C. L. SEIFERT A/S i Ny Adelgade i København. Servicen hos SEIFERT var hele vejen igennem i top, og hvis jeg skal give "STJERNER", så vil det være 5 med pil op ad. Jeg har gennem årene hørt flere sige, at SEIFERT er en pengemaskine, men de laver et flot stykke håndværk, og så kan huen vælges i ½ størrelser, og det kan betyde alt, at pasformen er i top, og man ikke skal bygge huen ud med klodser, så den passer. Så ja, studenterhuen er lidt kostbar hos SEIFERT, men det er jo en engangsforestilling, så hvorfor ikke unde sig selv den oplevelse, det er at købe en brugbar hue som studenten bliver glad for. Pengene kan jo være lidt spildt, hvis huen alligevel ikke passer, og man aldrig bliver sådan rigtig glad for den. Og glæden forsvinder jo lidt, hvis huen skal sendes retur, og der skal flere rettelser til.

Dannebrogskorset i Kokarden (det lille emblem som skal pryde rosetten over hatteskyggen) er stadig nr. 1 på listen over valg, selvom det er nærliggende at vælge G-nøglen, PI-tegnet eller teatermasken, hvis man har valgfag, der peger i den retning. Nogen føler, at det mere afspejler, hvem man er, hvis man vælger kokarden efter linjefag.

Studenter-Regler

Der er mange studenter-regler for, hvad man må og ikke må i tiden før og efter endt eksamenen. Studenterhuen står for skud, og hvad den kære hue dog ikke skal igennem, hvis det skal gå rigtig til, og det skal det jo i de fleste tilfælde for traditioner betyder så meget. Der er skrevet, klippet og flået i huen efter, hvad man er kommet til at gøre i studenterugen, og det er de færreste, der kan sige sig helt fri for små dumheder undervejs.

Det vil være for omfattende at remse alle regler op her, men en gylden regel er jo, at studenterhuen ikke må bæres før sidste eksamen er afsluttet, det bringer uheld, og her er det nok de færreste, der bare tænker på at prøve huen, for tænk nu, hvis varslet er rigtig nok. Hvis man prøver huen, og dumper til én af de afsluttende eksamener, så er der jo nok noget om denne overtro, men der er nok ikke ret mange, der tør prøve, om der er noget om snakken. En anden regel gælder ved studenterkørslen, at alle de elever i klassen, der til den sidste eksamen har fået 12 skal løbe efter studentervognen frem til første stop på ruten. Men med de lange strækninger, der ofte er mellem skolen og studenterhjemmene, hvor mor, far og bedsteforældre venter på besøg, så er det ofte kun et lille stykke af vejen, hvor der løbes efter vognen, og så kører man ellers afsted i samlet flot ud i sommerlandet til mange forventningsfulde familier, der venter på at feste og fejre de nyklækkede studenter.

Studenterkørsler med flot pyntede vogne

De sidste eksamener er overstået, studenterhuerne er blevet placeret godt og grundigt på hovederne, dimissionsfesterne er afviklet, studenterkørsler og fester er på sit højeste lige nu, og nu skal "HUEN" ud i det danske sommerland og blive fejret. Husk at sige tillykke, når du møder studenterne ude i byen, de fleste af dem har knoklet rigtig hårdt og fortjener et lykke til på deres kommende vej. Mine slutord i dette BLOG indlæg vil være; Kære studenter. Et stort tillykke her fra mig. I gør det godt, og Danmark er stolte af jer. Tak for indsatsen ind til videre. Og skål i lidt bobler.

Tak fordi du læste med. Pas på hinanden og på gensyn.

Hip Hurra for Lise

I min verden skal man huske at beskæftige sig med de positive ting, der byder sig. Man kan ikke helt afskrive sig de mindre gode ting og oplevelser i livet, men med et lyst sind når man langt.

I dag, torsdag den 14. juni, fylder journalist og forfatter Lise Nørgaard 101 år. Lise er trods sin høje alder et meget aktivt menneske, der tager imod de mange oplevelser, der byder sig for hende. Nu vil nogle måske tænke, at Lise jo har haft et nemt liv. Hun har haft mulighed for at arbejde med den hobby, som hun begyndte at brænde for ret tidligt i livet - nemlig journalistikken. Via de mange bogudgivelser har hun mulighed for at bestemme en smule mere selv, hvad hun vil deltage i og ikke deltage i. Når der er økonomisk overskud på bankkontoen, er det hele jo lidt sjovere, det ved vi alle. Men livet har jo ikke altid være let for dagens fødselar, hun har kæmpet for, at hendes fire børn ikke skulle være en hemsko for karrieren.

Jacob Wendt Jensens biografi fra 2017 om Lise Nørgaard

Hvis vi dykker tilbage i historiebøgerne, så ved vi alle, at i Lise Nørgaards ungdom og voksenliv var kvindens pligt i livet at passe børn, mand og hus. Sådan var det bare, og de fleste kvinder fandt sig i det, og andre faldt det måske også mere naturlig, for at være hjemmegående husmor. Men Lise ville noget mere, hun ville arbejde og lære at køre bil!

Hip Hurra for Lise

Sidste år holdt Lise Nørgaard flere store fester i anledning af 100 års dagen. Der var blandt andet stor fest på forlaget, der udgiver Lises mange bøger - nemlig Gyldendals Forlag. Og direktør Torben Træsko bød indenfor til fest i Korsbæk på Bakken. Lise Nørgaard nød det hele, men i år har dagens fødselar skruet en smule ned for fest og farver, men ingen tvivl om, at Lise stadig brænder for serien Matador, så derfor er det igen i år oplagt, at der skal festes i Korsbæk. På søndag den 17. juni kl. 12.00 er der byfest i Korsbæk, her skal dagens midtpunkt overrække "Lise Nørgaard-legatet på 20.000kr. Legatet, der uddeles til en person, der i særlig grad har bidraget til at værne om naturen eller fremme kulturen, blev indstiftet sidste år, altså i 2017, i anledning af 100 års fødselsdagen. Sidste års modtager var Sebastian Klein, der blandt andet er kendt for børne-tv-programmet "Naturpatruljen", hvor han spillede Dr. Pjuskebusk. Hvem legattet skal overrækkes til i år, det bliver offentliggjort søndag eftermiddag på Restaurant Postgaarden i Korsbæk på Bakken, hvor det er muligt at deltage ved køb af dagens "Eftermiddagskage-buffet", men her er det nok en god idé at bestille bord på forhånd, hvis man vil være tæt på festens midtpunkt.

Med mor bag rattet

Lise Nørgaard (dengang Jensen) startede tidligt med at skrive, men alle de tekster og manuskripter som hun sendte til forlagene blev vraget, så rigtig meget papir blev brændt i  kaminen, da skriverierne i forlagenes øjne ikke duede, og i Lises optik var det en ommer. Hun var stædig, men hun vidste også, at hun kunne skrive, så hun blev heldigvis ved, og det er vi mange, der er glade for i dag.
I 1959 udgav Gyldendals Forlag romanen "Med mor bag rattet", og det var så Lises debut, og den bog bliver fra starten af en stor læsersucces. Denne roman blev senere - i 1965 -udgivet som film af forfatter og instruktør Erik Dibbern. I årene efter første udgivelse, går det så slag i slag. Mange ord er skrevet, og det er svært at fremhæve få romaner og manuskripter ud af de lange lister med udgivelser, men de to erindringsbøger "Kun en pige" (1992) og "De sendte en dame" (1993) er velkendt læsestof og står på reolerne i rigtig mange danske hjem.

Når man som Lise Nørgaard, når en flot alder af 101 år, er der så fortalt de livshistorier som der burde? Journalist og forfatter Jacob Wendt Jensen skrev sidste år bogen "Lise Nørgaard: De første 100 år". I denne  medrivende biografi fortæller Lise åbent og meget ærligt om sit liv, sin karriere, sin familie, sine ægteskaber - og selvfølgelig Matador. Her er et portræt af en kvinde, der er født med en ukuelig og insisterende livsglæde. Lise har hele livet arbejdet som en hest, men som hun selv har nævnt adskillige gange gennem årene, så har arbejdet aldrig været en sur pligt.

Historierne om Lise er kendt, men det gør dem ikke mindre gode til et genlæs, og hvis du ikke allerede er grebet af Jacob Wendt Jensens bog fra 2017 om Lise Nørgaard, så kan jeg kun anbefale dette imponerende værk. Her er der plads til både alvor og humor undervejs. Og det er vel i realiteten det, som livet drejer sig om, og det er nok derfor, at vi nogen gange opfatter, at andre går gennem livet på en mere let måde. Nøgleordet kunne være smil og positivitet. Når der melder sig en negativ tanke i Vores liv, så skal vi skynde os at tænke positivt 2-3 gange efterfølgende. Nogle vil her tænke, at hvis livet er svært og fuld af modgang, så er det sørme svært at smile, men det er faktisk ikke helt umuligt. Det kan lade sig gøre! Jeg kendte en vidunderlig dame, som nåede at blive 101 år, hun døde desværre sidste år, men hun havde da også oplevet modgang og negativitet i livet, men hun var det mest positive og glade væsen, som jeg har kendt i livet. Så det kan altså godt lade sig gøre at være positiv midt i alt det negative. Tænk over det, når det hele er håbløst.

Her i eftermiddag (14/6-18) er det muligt at gense Per Wennicks to Dokumentar-udsendelser fra 2007 "En kultiveret rappenskralde" på DR K fra kl. 16.10, hvor del 1 og 2 sendes i forlængelse af hinanden. Her bliver vi ført igennem Lise Nørgaards spændende liv, og hører om hendes liv på godt og ondt.

Hvis du ingen sommerplaner har, og gerne vil lidt nærmere på dagens fødselar, så kan du tage forbi Roskildes gågade - Algade - og hilse på Lise Nørgaard. I september 2010 blev der nemlig opstillet en bronze statue af dagens fødselsdagsbarn. Lige midt på en bænk på Algade kan du altså sidde og få en sludder med Lise. Velkommen forbi i dag eller i morgen, dagens 101 årige midtpunkt render ingen steder, og hun har tid, når du har tid!

Mine slutord i dagens BLOG indlæg vil være; Kære Lise, et stort tillykke på din 101 års fødselsdag i dag. Og tak for dine berigende ord gennem tiden...

Tak fordi du læste med. Pas på hinanden og på gensyn.

Lad os tage benene på nakken

Løb i forskellige former er de seneste år blevet et stort hit, og det er sundt at få rørt sig. Alle burde røre sig mindst 30 minutter om dagen - få pulsen op, så man mærker, at man har været i sving. Far og mor løber, og der bliver flere og flere steder i Danmark afholdt børneløb, hvor de små kan være med på den nye trend, på passende længder af ruter og hvor der er skærmet af, så trafiksikkerheden er i orden. De fleste børneløb er med ruter på mellem 1-3 km, og her i maj og juni kan hele familien Danmark løbe sammen i forskellige løbstyper.

I weekenden, her har der været afviklet to løb i Københavnsområdet. Det ene er et børneløb - Pjerrotløbet - som foregik i forlystelsesparken Bakken i Klampenborg nord for København i dag søndag d. 10. juni. Bakken og Hjerteforeningen var som de andre år sammen om at arrangerer løbet, og starten gik kl. 10.00. Alle børn under 14 år kunne deltage, og forældre og bedsteforældre kunne løbe gratis med, når børnene havde købt startmærke. En god kombination af motion, frisk luft og at støtte et godt formål, og måske var der plads til lidt sjov i den gamle forlystelsespark efterfølgende.

Løb er ikke kun underholdning og sjov, men kirkerne i Københavnsområdet viser sig alligevel lidt med på noderne, da studenterpræsterne på Frederiksberg i tæt samarbejde med Frederiksbergdagene og Frederiksberg Provsti og Københavns Stift havde arrangeret "Lutherløbet" der også løb af stablen i dag søndag den 10. juni kl. 13.00, hvor der var start og mål i Lindevangsparken på Frederiksberg. Lutherløbet er et festligt, folkeligt og fornøjeligt motionsløb for hele familien. Studenterpræst på Frederiksberg, Søren Bruun, som arrangerer Lutherløbet udtaler på løbets Facebookside: "Det er lutter løb og leg".

Jeg er meget imponeret over, at Frederiksberg Kommune i samarbejde med kirkerne i bydelen kan arrangerer sådan et godt tiltag, for det er nemlig vejen frem, hvis Folkekirken skal bestå i årene frem. Man skal som kirke være klar til at prøve noget nyt, og jeg ved godt, at det er svært, når man er vant til, at tingene kører på en bestemt måde. Et løb arrangeret af kirken er for mange menighedsrådsmedlemmer ret grænseoverskridende, men der skal hele tiden en smule nytænkning til. Det er nogle sogne så bedre til end andre. Det drejer sig om åbenhed uden, at kirkens værdigrundlæg skrider, og det kan godt lade sig gøre, hvis man er åben og imødekommende overfor nye idéer. Og så skal man inddrage flere frivillige i arbejdet med at trække sognebørnene til kirkerne.

Dagens Lutherløb fik hjælp af standupkomiker Sebastian Dorset til den fælles opvarmning inden starten, og borgmester i Frederiksberg Kommune, Jørgen Glenthøj, "skød" løbet i gang kl. 13.00, så det har efter billederne at vise været en rigtig rar dag. Nu er det jo lidt sent at komme med en anbefaling om at deltage i de løb, der er afviklet i denne weekend, men så kan man jo glæde sig over at kunne deltage næste år, da Lutherløbet er en  tilbagevendende aktivitet på Frederiksberg. Fællesskab skaber jo forståelse for mange ting her i livet. Lad os komme hinanden ved!

Royal Run

Flere steder i Danmark er der folkefester omkring større løbsarrangementer. Mandag 2. Pinsedag havde flere end 70.000 danskere i udvalgte byer iført sig løbesko og løb med Danmarks Kronprins, i anledning af den kongelige fødselsdag. Her var der tale om en ægte folkefest, hvor danskerne gik sammen om en god sag. "Royal Run" var for alle uanset løberfaring, og man kunne vælge at gå eller løbe de to distancer; Den ene rute, der var på "One Mile" der svarer til 1.609 km, eller for de mere garvede løbere der kunne løbe 10 km.

Med det store antal af deltagere, så var løbet her det 8. største løb i verden, og det er da positivt, syntes jeg, at Danmark bliver sat på verdenskortet på denne elegante måde. Når der er gode ting at nævne om Vores rare land, så skal vi også gøre os umage for at fortælle om det vidt og bredt. Danskerne løb med Danmarks kommende konge og de mange, mange deltagere beviste, at motion er vejen til et sundt liv. Og en gang imellem er det sundt at stille sig op og turde skabe konkurrence, så er det måske også lidt lettere at komme med i forskellige aktiviteter, for vi vil jo helst ikke stå tilbage for noget. Hvis naboen skal løbe til byens motionsløb, så skal vi også, og vi skal gerne løbe lidt længere end ham eller hende - bare en smule længere.

Hvorfor er det så sundt at løbe? Jeg vil her skynde mig at nævne, at selvfølgelig gælder folks sunde fornuft her omkring, hvad ens krop kan tåle af fysisk påvirkning. Hvis man starter som ny løber, så skal man nok ikke give den gas med et marathonløb lige til at starte med. Små slag og husk at lytte til kroppens signaler.

Kan det være farligt at løbe?

Der var engang - i slutningen af 60'erne, hvor læger og forskere var ude med advarsler mod "Jogging", der var udtrykket for løb dengang. Hvorfor skulle man dog gå ud og advare mod noget der i dag er vist, at der fremmer sundheden hos mange, jo det gjorde man, fordi der var en militærmand der faldt om med hjerteproblemer og døde ved et Eremitageløb. I den forbindelse var udmeldingen efterfølgende, at løb var direkte sundhedsskadelig, når en sund og rask mand kunne dø af at motionsløbe.

I mere end 40 år har forskerne så gransket i løb og løbsvaner, og man er kommet frem til, at løb ER sundt, og at man med sund fornuft kan dyrke denne sport. Statistikkerne fortæller, at mænd lever 6,2 år længere, hvis de motionsløber og kvinder lever 5,6 år længere. Jeg tror personligt på, at det ikke kun drejer sig om løb, det drejer sig også om at dyrke lidt motion og være aktiv dagligt. En god gåtur giver måske ikke helt så meget som en løbetur, men det vil stadig styrke Vores krop og velvære at dyrke sport. Vi må bare huske, at overanstrengelse kan belaste Vores hjerte, hvis vi presser Vores krop for hårdt.

Der findes en del jokes og udtryk om løb, nogle er sjove, andre platte og noget af det der siges er brugbart, andet er bare "fyldstof" i en travl hverdag. Der er ingen tvivl om, hvad udtrykket "tage benene på nakken" betyder, men hvor stammer det fra, og hvornår hørte man det første gang? Det ældste eksempel er fra 1816, men der er ingen nærmere forklaring på, hvem der opfandt udtrykket, og hvad meningen var ud over at skynde sig og få fart på. Og de der "ben på nakken" kan man jo gætte sig til. For løber man ifølge udtrykket så hurtigt, at benene faktisk lander på nakken? Næh, det er nok bare en talemåde, som vi har taget til os! Vi kender også dette udtryk fra tysk, hvor de siger "die Beine in die Hand (eller unter die Arme) nehmen".

Den amerikanske talkshowvært og marathonløber, Oprah Winfrey, har udtalt: "Løb er den bedste metafor for livet, for du får det ud af det, som du lægger i det". Og det drejer sig jo om at blive motiveret for at røre sig og derefter at vælge den motionsform, der passer ind i Vores liv. Krop og sind skal kunne følge med, og det skal jo være en glæde at dyrke en sportsgren - Ikke kun en hård pligt.

Tak fordi du læste med. Pas på hinanden og på gensyn.

Det dufter lysegrønt af græs

Det er ikke altid, at min BLOG kan og skal lægge indlægsplads til de arrangementer, som jeg deltager i. Ofte er det pga., at jeg prioterer, hvad der kan være relevant for dig 'kære læser' at læse om!

I fredags deltog jeg i 'Aftenkirke' i Sct. Mortens Kirke i Næstved. Normalt byder aftenkirke indenfor til et frirum, hvor det er op til hver enkelt gæst at benytte kirkerummet til ro, nysgerrighed og få lov til at fordybe sig i den flotte kirkekunst. Aftenen hviler på det kristne budskab, og med deltagelse af to engagerede sognepræster; Mette Blomgren (Sct. Mortens Kirke) Og Ingrid Sofie Rosengren (Snesere- og Everdrup Kirke), så var der denne aften samtidig mulighed for at møde en præst, der er uddannet i sjælesorg.

Ud over ro og fordybelse var der også underholdning med sang og musik. Pedersborg Kirkes Ungdomskor underholdte i en times tid, med et bredt repertoire fra den danske sangskat. Flot korsang fra disse unge korsangere, der gjorde aftenen og kirkerummet smukt og stemningsfuldt. Pedersborg Kirkes Ungdomskor består af godt 30 medlemmer i alderen 15-22 år, men det var dog ikke alle kormedlemmerne, der var til stede i Næstved denne aften, 14 deltagere var udvalgt, men det var helt igennem en berigende aften, hvor kirkerummet blev lyst op af stemmer med toner af danske forårs-, sange og salmer. Koret blev ledet med professionel hånd af dirigent Solveig Bjergkvist, som har en stor kor-aktivitet i Pedersborg Kirke med både børne-, pige- og ungdomskor.

14 korsangere fra 'Pedersborg Kirkes Ungdomskor' -
Foto: Annemette Caspersen (C)

Koret sang satser af den engelske komponist Bob Chilcott, men smukke sommersalmer blev det også til, blandt andet salmen "Det dufter lysegrønt af græs", der oprindelig er en svensk salme, der blev skrevet af digter og kritiker Carl David af Wirsén i 1889. Originaltitlen er "En vänlig grönskas rika drakt", der er bygget videre på, og den version vi kender i dag "Det dufter lysegrønt af græs" er oversat og gendigtet af Johannes Johansen, der var præst, domprovst og biskop før sin død, som 86 årig i februar 2012.

Intet BLOG indlæg fra min side uden, at der sniger sig en smule viden eller historie med, så det kommer der også lidt af her på falderebet i mit skriv!

I Sct. Mortens Kirke er der både plads til glæde og sorg, og præsterne kan rumme både de gode og mindre gode ting, der naturligt sker i livet! Mit råd er at bruge præsterne i dit sogn til de samtaler, der brænder på. I Sct. Mortens Kirke er der tilknyttet tre sognepræster; Søren Fahnøe Jørgensen, der er Kirkebogsførerende og begravelsesmyndighed. Det er altså ham der sørger for, at alle kirkelige handlinger bliver registreret korrekt. Denne titel bliver ofte forkortet "Sognepræst (KBF)". Og så to kvindelige sognepræster; Mette Blomgren (ansat i 50% stilling) og Anna Helleberg Kluge (provst ved Næstved Vestlige Provsti og ansat i 50% præstestilling).

Søren Fahnøe Jørgensen i samtale med en ung student -
Foto: Helle Madsen (C)

Præsteprocession fra Mette Blomgrens indsættelse i Sct. Mortens Kirke -
Foto: Annemette Caspersen (C)

Provst Vagn Birk Jensen holder tale for Anna Helleberg Kluge til hendes indsættelse -
Foto: Annemette Caspersen (C)

Nu tænker du måske, hvad forskel der er på en Kirkebogsførende Sognepræst, og en Sognepræst? Før 1981 var en sognepræst i Den Danske Folkekirke den øverste og dermed ansvarlige præst i et sogn. Hvis der så var flere præster ansat i sognet, blev de øvrige kaldt kapellaner eller andenpræster. Efter 1. maj 1981 har samtlige præster, som er ansat i Den Danske Folkekirke fået titel af sognepræst.

Jeg vil slutte mit BLOG indlæg med de sidste fire linjer i første vers af 'Det dufter lysegrønt af græs':

...Guds sol går ind

i krop og sind,
forkynder, at nu kommer
en varm og lys skærsommer.

Tak fordi du læste med. Pas på hinanden og på gensyn.

Symbolikken i kirken

Aktivitetsudvalget i Sct. Mortens Kirke i Næstved har tit spændende arrangementer på programmet, og det var der også mandag den 14. maj, da tidligere museumsleder, Palle Birk Hansen, var inviteret til at fortælle om "Symbolikken i kirken". Sct. Mortens Kirke er en spændende kirke, hvor det smukke kirkerum og den sjældne kirkekunst giver god mulighed for at fordybe sig i historien for en stund, hvis man er interesseret i kirkekultur. Men hvorfor hedder Sct. Mortens Kirke, som den gør? Og hvornår startede det hele? Og hvad er der specielt ved netop denne kirke? Ja, det kan du høre lidt mere om i afsnittene neden under.

Sct. Mortens Kirke omtales første gang i 1280 og må derfor sandsynligvis være bygget og taget i brug før 1250, derfor mener man, at kirken er fra 1200-tallet. I 1200-tallet var der flere store bygningsarbejder i gang på Sjælland; Sct. Peders (i Næstved) nuværende kirkebygning ned mod Susåen og også den store Roskilde Domkirke blev opført i sten omkring 1250. I den tid lå status ofte i hvor store bygninger man kunne opføre, og hvilke materiale goder man havde i købstederne, så derfor var Næstved én af de byer, der blev betegnet som høj af rang.

Abel Schrøder d. y.

Når jeg træder ind i Sct. Mortens Kirke sætter Abel Schrøders udskæringer i altertavle og prædikestol da min nysgerrighed i højsædet - for især altertavlen er jo et kæmpe værk, der med sine 6 meters højde er opdelt i flere af Biblens påsketekster. Hvis hvert afsnit af skærearbejdet skal forklares her, så bliver det måske for trættende for nogen at læse med, så derfor er det muligt selv at læse detaljerne via det billede og tekst af altertavlen som jeg har valgt at vise for Jer her. Materialet stammer fra hæftet "Sct. Mortens Kirke", der oprindelig blev skrevet og udgivet i 1975, og senere er hæftet blevet redigeret og udgivet igen og igen - senest i september 2017, hvor denne udgave er fra.

Men i korte træk, så starter udskæring 1. nederst - på altertavlen med nadveren, hvor Jesus spiser det sidste måltid sammen med disciplene og frem til figur 12. øverst, hvor en statue af Jesus med verdenskuglen fuldender lidelseshistorien. Påsketiden er mørk og ikke særlig rar at tænke på, og der er nok flere der i dag vil sige, at Jesus da bare kunne have spillet med og ikke været så ærlig i de svar og gerninger, som han ytrede, da han levede på Jorden, men som sagt er/var der jo en større mening med det hele. Hvis ikke vi troede på noget - på hver Vores måde, så var der ingen der ville bruge kirken til dåbs-, konfirmations-, bryllups- eller begravelseshandlinger. Det hele kan jo ikke dreje sig om traditioner, og at det er en familieskik at få ens barn døbt f.eks., næh det drejer sig i bund og grund om noget større. Det handler om TRO, HÅB og KÆRLIGHED! For de fleste i hvert fald.

Sanct Martin af Tours

Kirken er opkaldt efter den legendariske Sanct Martin af Tours - oversat til dansk "Sankt Morten". Sankt Morten fejrer man i Danmark på Mortens Aften den 10. november. Ifølge legenden ville Martin af Tours ikke udnævnes til biskop, og derfor gemte han sig i en gåsesti for at undgå dette, men det skulle han aldrig have gjort, da gæssene skræppede så højt, at han blev afsløret af de tilhængere, der ville udnævne ham til biskop. Gæssene skulle have løn som fortjent, derfor skulle der gås på bordet hvert år på denne dag, og derfor spiser vi FUGL på denne traditionsaften hvert år.

I kirkens hvælving kan man se et flot kalkmaleri af Sankt Martin af Tours, der bygger på en anden kendt historie om denne helgen. Her er han soldat, siddende på sin hest, mens han skærer et stykke af sin officerskappe for at give den til en fattig tigger. Derfor er Sankt Morten helgen og patron for de fattige og tiggerne.

Symbolikken i kirken

Denne mandag i maj skinnede solen fra en skyfri himmel, da arrangementet begyndte, og der var lune i luften - der var endelig kommet sommer over Næstved. Som foredragets overskrift lød, så skulle der høres om "Symbolikken i kirken", og Palle Birk Hansen startede med at byde de interesserede gæster udenfor til en tur rundt om kirken, da det ikke kun er indenfor, at der er spændende kirkehistorie, men også uden på bygningen.

Jeg vil absolut anbefale mine læsere og andre interesserede at benytte Jer af rundvisning i Sct. Mortens Kirke, når den lejlighed byder sig. Og hvis chancen er der for en guidet tur med op i kirketårnet, der er fra 1400-tallet, hvor man kan se tårnurets værk, der antagelig er udført af Johan Diderich Galle, 1750, så skal man unde sig selv den oplevelse. Der er langt op, men det er flot og spændende. Vel oppe kan man nyde et flot vue over Næstved by. Der er tit nogen til stede, der gerne vil fortælle, så bare spørg!

Sct. Mortens Kirke, der altså blev bygget i 1200-tallet, ligger midt i Næstved by - lige ved begyndelsen til byens strøg - Torvestræde. Adressen er Kattebjerg 2, og der er længe åbent for dem der kunne være interesserede i at kigge indenfor. Tirsdag til fredag er der åbent kl. 10.00-16.30 og lørdag kl. 10.00-14.00. Disse åbningstider kan selvfølgelig ændre sig lidt, hvis der midt på dagen er kirkelige handliger som f.eks. en begravelse. Så er der lukket for en stund, men så kan man jo drikke en kop god kaffe på én af caferne tæt på. Der er altid personale tilstede i kirken, der kan svare på de mest gense spørgsmål, og ellers er der brochurer til fri afbenyttelse, så man kan læse sig til svaret på det meste. Og så er der handicapvenligt!

Tak fordi du læste med. Pas på hinanden og på gensyn.

Pinsefri

I kalenderen her i foråret er der fyldt med kristne fejringer. Vi lever jo i et travlt samfund, så den ro som jeg husker fra min egen barndom og ungdom, er ikke altid tilstede mere. Nu har butikkerne lange åbningstider og flere forretninger holder også åbent i helligdagene. Det er da rart at vide, at vi har et sikkerhedsnet, hvis vi nu skulle stå og mangle noget, selvom køleskabet er fyldt til randen med mad og andet rart, når helligdagene melder sig. Vi har tit handlet stort ind op til fridagene, men vi mangler alligevel altid noget!

Nu skal det hele ikke lyde som om, at man var mere kristne dengang, da jeg var barn - nogen vil sige mere hellige, men det var man ikke. Men der var mere ro omkring fridagene dengang, men det var jo nok fordi, at der var en begrænsning. Jeg syntes da også ind imellem, at det er rart nok, at Fakta lige har åbent 8-21 året rundt, men hvorfor føles det egentlig så rart, at vi kan handle ind når vi vil? Vi kunne jo nok nå det hele alligevel, det har man jo før formået, så det ville vi også kunne nu! Jeg tror det drejer sig om 'mig, mig, mig-generationen', hvor det er vigtigt, at vi har frit valg og store muligheder i livet, følelsen af at blive begrænset er jo aldrig rar.

Lige nu har vi fejret Pinsen, og det var rigtig rart med en pause og tid til at holde Pinsefri. Pinsemorgen er der hvert år flere der ser Pinsesolen danse. Men hvad er Pinsen egentlig for noget? Og hvorfor fejrer vi Pinse? Her kan du blive lidt klogere på historien omkring denne højtid, der som sagt er en kristen højtid, hvor man fejrer Helligåndens komme og fejringen sker altid over to dage - Pinsedag, der er søndag og 2. Pinsedag, der er mandag.

Første gang man fejrede Pinsen skete det i Jerusalem, hvor alle Jesus' disciple var samlet. Disciplene var jo de mænd, der fulgtes rundt med Jesus i de tre år, hvor han prædikede, og som efter hans død fortalte vidt og bredt om Jesus, hans liv og budskaber. Disciplene var stadig modløse efter Kristi Himmelfart, så de manglede troen på, at de også kunne løse den opgave som de var blevet stillet. De skulle nemlig ud i verden og fortælle, at Jesus var genopstået! Disciplenes syn på denne opgave ændrede sig, da Helligånden Pinsedag kom til jorden. Jeg vil ikke trætte Jer læsere med dette, så hvis I har interesse for dette, så kan man læse mere om de tekstord i Apostlenes Gerninger, kapitel 2.

Pinsen var oprindelig en jødisk fest, hvor jøderne mindedes Guds pagt med Moses på Sinaibjerget, da han fik lovens tavler. Den kristne Pinse opstod, da disciplene efter Jesus var faret til Himlen (Kristi Himmelfart), var samlet i Jerusalem og her mærkede de et pust fra Helligånden og begyndte så at tale mange forskellige sprog, selvom de indtil der kun havde talt deres modersmål, derfor kaldes denne hændelse for 'Pinse-underet'.

I forbindelse med Pinse-underet, sluttede omkring 3000 mennesker sig ifølge "Apostlenes Gerninger" sig til den kristne menighed. Og så blev det en tradition, hvor man talte dagene fra Påskedag til Pinsedag, der var 50 dage, så det blev altså det antal dage, der er, og altid skal være, mellem Påske og Pinse. Græske navne har det jo med at snige sig ind i ord og dets betydning, og sådan er det også med Pinse, der kommer af det græske ord 'Pentekoste' der betyder halvtreds. Pinsen kaldes også kirkens fødselsdag, da Helligånden gjorde det muligt at udbrede Evangeliet til alle folkeslag på denne dag.

Pinse er efter jul og påske kirkens tredje største højtid. Pinsen er lys modsat Påsketiden, der er mørk, både i Bibeltekster og salmer, og det er forståeligt nok, da Jesus lidelseshistorie jo er trist og mørk, hvor man ved Pinsetiden går sommeren imøde. Jesus er opstanden, og derfor forbinder mange højtiden med N. F. S. Grundtvigs Pinsesalmer. Jeg holder utrolig meget af salmen "I al sin glans nu stråler solen", det er en smuk salme, men der er jo flere andre lyse Pinsesalmer, som man hurtigt kommer til at syntes godt om. Og så er Grundtvig jo den salmedigter, der har skrevet allerflest salmer til Den Danske Salmebog, og næsten en tredjedel af salmerne i Salmebogen er enten digtet eller gendigtet af Grundtvig.

Ud over at nyde Pinsesolen og synge sammen, så er Pinsen også den højtid, hvor man spiser fisk. Det var den tidligere biskop, Jan Lindhardt, der indførte traditionen med at spise Pinsefisk. Han udtalte, at danskerne husker med maven, og det kan der da være noget om. "Jomfruhummeren" er årets Pinsefisk her i 2018. Biskop over Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, kårede årets fisk i Torvehallerne i København tredje tirsdag i maj.

Tak fordi du læste med. Pas på hinanden og på gensyn.