Årets studenter

Maj og juni er særlige måneder på året, men hvorfor lige fremhæve disse måneder, når der året rundt er højtider og traditioner, der skal fejres. Ting som vi er glade for at fejre! Jo, disse måneder og især juni er speciel, da en masse unge mennesker springer ud som studenter på skoler med højere studentereksamener. Og ja, det er da en helt særlig stemning, hvis man selv har gennemført et forløb eller står tæt på nogen, der har klaret sig igennem de til tider strenge krav, men hvor alle kræfter bliver lagt i, for at klare sig bedst.

Studenterhuen er et stykke Danmarkshistorie

Hvis jeg bliver spurgt om, hvad jeg synes om uddannelser og sluteksamerne især, så vil mine meninger være med blandet optik, da jeg personligt mener, at man skulle bedømme elevernes formåen noget mere gennem året/årene. Man kan hele uddannelsesforløbet igennem være en doven-krop, og så give det hele en indsats til sluteksamenerne og så score et flot karaktergennemsnit. Nogen har gjort sig umage gennem alle to/tre år (efter hvilken studentereksamen, man har valgt). Er det nu så fair med alle de årsprøver, terminsprøver og afsluttende eksamener? En eksamen kan jo være ødelæggende på mange måder, hvis man lider af ekstrem eksamensangst, så vil angsten ofte trække de gode karakter ned. Alt det man har lært, læst op på og føler, at man kan mere end 100%, det kan være forsvundet og tavlen er blank, når man træder ind ad døren til eksamenslokalet. Dette skyldes simpelthen stærk angst og nervøsitet i kroppen. Heldigvis er det de færreste, der er så syge af eksamensangst, at de besvimer, men det sker, og det er her, at jeg mener, at det er rigtig ærgerligt, at man ikke bliver bedømt gennem hele forløbet af studentertiden!

Det er blevet en god ting at dygtiggøre sig i dagens Danmark, og det er efterhånden kun ganske få job, som man kan bestride som ufaglært. Dette er både godt og skidt, da jeg bestemt mener, at mange unge bliver presset mere end godt er. Dette skal bestemt ikke misforstås som betegnelsen "DOVEN", men mange børn har deres første skoledag som 5-6 årige, og så fortsætter det hårde slid 10-12 år frem, og så skal der lynhurtigt satses på karriere efterfølgende. Vi skal mere end 100% vide som 16 årig, hvad vi vil arbejde med i Vores erhvervsliv, og det er ikke muligt at vælge "wrong". De unge har de voksnes øjne solidt plantet i nakken, hvis de lige skal bruge lidt ekstra tid på at beslutte dem for, hvad de virkelig vil med livet, for det er de færreste 16-årige der sådan rigtig ved, hvad de vil.
For nogen unge kan det være svært at stoppe op og så komme videre efter et sabatår, men i min optik er det sundt også at huske at leve livet. Jeg mener, at mange flere unge skulle rejse ud og prøve verden af. Lærer noget af verden og af de folk de møder derude! Den folkekære eventyrforfatter H.C. Andersen vil give mig ret i dette, da et af hans citater var: "At rejse er at leve". Der kan være delte meninger om H. C. Andersen, for var han doven, og drømte han bare om at rejse ud og hygge sig de steder han kom frem? Han var ikke doven skrivemæssigt i hvert fald, da han har været medvirkende til, at rigtig mange eventyr er blevet fortalt i hjemmene verden over og ikke mindst til sengetid, når de voksne skulle
fortælle eventyr for deres børn.

Mange "kendte" er blevet studenter gennem tiden, og vi har oplevet mange teaterforestillinger og spillefilm, hvor de medvirkende har fået eller har studenterhuen på hovedet. Mange husker nok filmklassikeren "Nøddebo Præstegård", hvor de tre brødre er studerende på hver deres uddannelse; de to ældste virker flittige (i hvert fald ud ad til), hvor imod yngstemanden Nikolaj er lidt doven anlagt. Eller også husker han bare at leve livet.

Mønsterbryder

Men hvad betyder det så for os som tilskuere og ikke mindst for det danske samfund, at Danmark er et land hvor uddannelse er et "must have" for de fleste, og at de unge mennesker gerne vil lære noget og dygtiggøre sig? Min datter Annemette blev HF-student sidste år - altså i 2017, samme år som min nieces ældste datter Kamilla. Mine to niecer er handelsstudenter, men ellers er der ikke den store tradition i min familie for at læse videre efter afsluttet folkeskole, så i mit tilfælde er det da en stor ting, at lige min datter bryder dette lidt triste mønster og tænker, at vejen frem kræver uddannelse, i hvert fald, hvis man har nogle drømme og mål, som man gerne vil opnå.

Min datter Annemette som student i juni 2017

Selvfølgelig er der stadig muligheder uden den berømte og eftertragtede hue, men på sigt vil mulighederne blive mere og mere indskrænket. Vi skal helst have et stykke papir med en masse høje og flotte tal på for at vise, hvem vi er, og hvad vi kan. Selvfølgelig er det vigtigt, at en revisor kan sit fag, da regnskabet har mange finurligheder for, at det hele kommer til at stemme, men er det virkelig kun muligt at vise gennem en karakter eller et eksamensbevis, hvem vi er? Lige i mit givne eksempel om revisoren kræver det uddannelse, men hvad med de arbejdende hænder, dem der er så hårdt brug for, det må nemlig ikke gå i glemmebogen, at sygeplejersken også skal huske at brænde for sit fag.

Min tanke kan da godt snige sig hen i retning af, om vi bliver for selvoptagede af, at vi skal nå de mange mål, som vi stræber hen imod? Vores børn og børnebørn bliver lært op til, at de kan sætte krav til alt - ikke kun til sig selv, men også til andre. De senere år har det været "in" som forældre at skulle offentliggøre deres børns karakter på de sociale medier. Vi skal være stolte, men hvad betyder et tal? Er karakteren 4 ikke lige så god som karakteren 7? Hvad med karakteren 02, kan vi overhovedet bruge den til noget? Det er ikke alle, der vil svare jo eller ja til mine spørgsmål her, men det kommer vel an på, om den der opnår resultatet har gjort sig umage eller ej. Dette er måske en tanke værdig midt i alt samværdet med de kære studenter. Værd stolte af dem. De har alle gjort deres bedste - og nogen gange lidt mere til! Så jo '02' er nogen gange mere værd personligt end 10-tallet, hvis man har knoklet som en hest. Tænk over det, når i glædes over jeres unge og deres studenterkammerater. Og husk at ros dem alle!

Studenterhuen

Hvornår blev studenterhuen brugt for første gang? Studenterhuens historie strækker sig over mere end 150 år og den eftertragtede hovedbeklædning er lidt mere end bare en flot hue. Huen er jo et stykke Danmarkshistorie og vidner om, at uddannelse bidrager til at holde erhvervshjulene i gang. Den første studenterhue blev syet i 1856 og i årene frem var huen sort, så det er altså først i 1880'erne, at den klassiske hvide hue fik bordeauxrøde bånd, som vi kender i dag fra STX-uddannelsen. I tidligere tider blev studenterhuen mere set som en æresbevisning i højere grad end i dag. Der var langt færre unge der blev studenter, så derfor var det ofte noget af et særsyn. I 1930 var der cirka 5000 gymnasieelever i Danmark, hvor imod der i 2013 var cirka 91.000, og det er da noget af en forskel.

Det er blevet mere og mere populært, at hver enkelt student gør huen til sin egen fortælling. Mange får broderet navn bag på huen, men andre vælger også et broderet logo foran, der passer til den rare studentertid, dette kan være "Google er min ven", hvis man har brugt denne søgeportal rigtig meget. Om alt det 'tekst' er for meget, det må hver enkelt jo vurderer og beslutte sig for.

Der er flere firmaer, der syer og leverer studenterhuer med forskellig farvet bånd efter hvilken uddannelse, der er taget, men jeg syntes aldrig, at man skal gå ned på kvalitet, så i min datters tilfælde blev studenterhuen selvfølgelig købt hos C. L. SEIFERT A/S i Ny Adelgade i København. Servicen hos SEIFERT var hele vejen igennem i top, og hvis jeg skal give "STJERNER", så vil det være 5 med pil op ad. Jeg har gennem årene hørt flere sige, at SEIFERT er en pengemaskine, men de laver et flot stykke håndværk, og så kan huen vælges i ½ størrelser, og det kan betyde alt, at pasformen er i top, og man ikke skal bygge huen ud med klodser, så den passer. Så ja, studenterhuen er lidt kostbar hos SEIFERT, men det er jo en engangsforestilling, så hvorfor ikke unde sig selv den oplevelse, det er at købe en brugbar hue som studenten bliver glad for. Pengene kan jo være lidt spildt, hvis huen alligevel ikke passer, og man aldrig bliver sådan rigtig glad for den. Og glæden forsvinder jo lidt, hvis huen skal sendes retur, og der skal flere rettelser til.

Dannebrogskorset i Kokarden (det lille emblem som skal pryde rosetten over hatteskyggen) er stadig nr. 1 på listen over valg, selvom det er nærliggende at vælge G-nøglen, PI-tegnet eller teatermasken, hvis man har valgfag, der peger i den retning. Nogen føler, at det mere afspejler, hvem man er, hvis man vælger kokarden efter linjefag.

Studenter-Regler

Der er mange studenter-regler for, hvad man må og ikke må i tiden før og efter endt eksamenen. Studenterhuen står for skud, og hvad den kære hue dog ikke skal igennem, hvis det skal gå rigtig til, og det skal det jo i de fleste tilfælde for traditioner betyder så meget. Der er skrevet, klippet og flået i huen efter, hvad man er kommet til at gøre i studenterugen, og det er de færreste, der kan sige sig helt fri for små dumheder undervejs.

Det vil være for omfattende at remse alle regler op her, men en gylden regel er jo, at studenterhuen ikke må bæres før sidste eksamen er afsluttet, det bringer uheld, og her er det nok de færreste, der bare tænker på at prøve huen, for tænk nu, hvis varslet er rigtig nok. Hvis man prøver huen, og dumper til én af de afsluttende eksamener, så er der jo nok noget om denne overtro, men der er nok ikke ret mange, der tør prøve, om der er noget om snakken. En anden regel gælder ved studenterkørslen, at alle de elever i klassen, der til den sidste eksamen har fået 12 skal løbe efter studentervognen frem til første stop på ruten. Men med de lange strækninger, der ofte er mellem skolen og studenterhjemmene, hvor mor, far og bedsteforældre venter på besøg, så er det ofte kun et lille stykke af vejen, hvor der løbes efter vognen, og så kører man ellers afsted i samlet flot ud i sommerlandet til mange forventningsfulde familier, der venter på at feste og fejre de nyklækkede studenter.

Studenterkørsler med flot pyntede vogne

De sidste eksamener er overstået, studenterhuerne er blevet placeret godt og grundigt på hovederne, dimissionsfesterne er afviklet, studenterkørsler og fester er på sit højeste lige nu, og nu skal "HUEN" ud i det danske sommerland og blive fejret. Husk at sige tillykke, når du møder studenterne ude i byen, de fleste af dem har knoklet rigtig hårdt og fortjener et lykke til på deres kommende vej. Mine slutord i dette BLOG indlæg vil være; Kære studenter. Et stort tillykke her fra mig. I gør det godt, og Danmark er stolte af jer. Tak for indsatsen ind til videre. Og skål i lidt bobler.

Tak fordi du læste med. Pas på hinanden og på gensyn.